1841
411
Fr. om Beviset i criminelle Sager 1-3 §. almindelige Regler ere erkiendte som fuldgyldige. 2) Et fan 8 Sept. dant Bevis bør antages fuldstændigt at være tilveiebragt, naar flere beviste Omstændigheder ere tilstede, der hver for sig giøre det sandsynligt, at den Anklagede har begaaet den For brydelse, hvorfor han er ſigtet, og disse ved deres Forbindelse med hinanden indbyrdes og de øvrige oplyste i sig mindre betydende Omstændigheder saa bestemt henvise til ham som skyl dig i hiin Forbrydelse, at der efter Forstandens og Erfaringens Veiledning ikke er nogen rimelig Grund til derom at tvivle. Det følger iøvrigt af sig selv, at alle Midler til. Sagens fuldstændige Oplysning maae være benyttede, og at navnlig alle de Omstændigheder, som tale imod den Tiltalte, maae være ham udførlig foreholdte, og han opfordret til der over at forklare sig, inden de foranførte Betingelser for et fuldstændigt Beviis kunne siges at være tilstede. 3) fiendt det er ugierligt ved almindelig Lov at opregne og nøjagtigen betegne alle Omstændigheder af foranførte Slags, eftersom deres Betydning for en stor Deel bestemmes ved de særegne Modificationer og Forbindelser, hvorunder de i hvert enkelt Tilfælde forekomme, saa vil Kongen dog til Veiledning for Dommeren have folgende Omstændigheder nævnte, der under de i § 2 angivne nærmere Bestemmelser maac funne tiene til at udgiøre et fuldstændigt Beviis imod den Anklagede: 1) Naar Nogen paa den Tid, da Forbrydelsen er begaaet, har været tilstede paa Gierningsstedet, uden at nogen anden ri melig Aarsag til hans Tilstedeværelse kan opgives, hvorved det endvidere kommer i Betragtning til at styrke hiin Omstændigheds Beviiskraft, dersom han fiendelig har føgt at lægge Sfiul paa saadan sin tilstedeværelse. 2) Naar han fort før eller efterat Forbrydelsen er udøvet er fundet i Besiddelse af de Redskaber eller andre Midler, hvormed den maa antages at være begaaet, uden at han er istand til at give nogen Forklaring, som kunde giøre det troligt, at han desuagtet ikke er skyldig i Forbrydelsen, ligesom det og vil give denne Omstændighed forøget Virksomhed, saafremt han har søgt at dolge saadan Besiddelse. 3) Naar der paa den Anklagede eller de ham tilhørende Ting findes Spor, som ikke, uden at antage Noget,
