1842. 544
Tractat med den Ottoman.-Port 5-7 Art. 9 Febr. regnet efter dens Værdie. Istedetfor alle de Alfgifter af indenlandsk Handel, der for Dieblikket paahvile de nævnte Handelsgienstande, skulle de Danske Handlende, eller, deres Befuldmægtigede, naar de indføre samme, enten for at afsætte dem paa Ankomst-Stedet, eller for at afsende dem til Salg i det Indre af Landet, betale en Tillægsafgift af 2 pet. Naar disse Varer derpaa atter blive solgte, enten i Landet selv eller til Udlandet, skal der ikke mere blive fordret nogen Afgift, hverken af Sælger eller Kiøber, ligesaalidt som af den, der, efterat have kiøbt dem, maatte ville afsende dem til Udlandet. De Varer, som i en Havn have erlagt den ældre Indførselstold af 3 pet., skulle ikke blive underkastede nogen Afgift ved Forsendelse til hvilkensomhelst anden Havn, og Tillægs-Afgiften af 2 pet. bliver ikkun at betale i Tilfælde af, at de sammesteds sælges, eller derfra blive transporterede til det Indre af Landet., Ved denne eller enhver anden Artikel i nærvæ rende Overeenskomst har H. M. Kongen af Danmarks Ne giering ikke isinde at tillægge de brugte Udtryk nogen anden end deres naturlige og bestemte Betydning, ligesaalidt som i nogen Maade at giøre H. Heiheds Regiering Udøvelsen af dens indre Administrations Rettigheder stridig, forsaavidt fun Udovel sen af disse Rettigheder lader sig forene med de ældre Tractaters Bestemmelser og med de Privilegier, som ved nærværende Overeenskomst tilstaaes de Danske Undersaatter og deres Eiendomme. 6) De Danske Undersaatter, eller deres Befuldmægtigede, skulle være befsiede til paa alle Steder i det ottomannisfe Rige at drive Handel med Bareartikler, som ere tilførte fra fremmede Lande, og hvis disse Artikler ved deres Ankomst kun have svaret Indførselstold, skal den Danske Handlende, eller hans Befuldmægtigede, kunne forhandle dem imod at erlægge den Tillægsafgift af 2 pet., hvilken han vilde være underkastet ved Salg af Varer, som han selv havde indført, eller som han maatte ville sende til det Indre af Landet, for der at afsætte dem. Naar denne Betaling er bleven erlagt, skal der ikke fordres nogen anden Afgift af disse Varer, hvilken end deres videre Bestemmelse maatte være. 7) Af Varer, der ere
