Spring til indhold

Side:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf/701

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

695

Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Isl. 69-73 §. 1843. Ordet, reiser sig op fra fit Sæde, og, hvis Flere saaledes ønske 8 Mart. at tale, bestemmer Præsidenten den Orden, hvori dette bør skee. 70) Naar Vræsidenten finder, at Diemedet med hiin foreløbige Overveielse er opnaaet, baver han, hvis noget Medlem derpaa andrager, at lade det afgiore ved Stemmegivning, om Sagen. paany skal bearbeides i Gomiteen, inden den kommer til endelig Forhandling og Afstemning, eller om den er moden til endelig Forhandling. Forsaavidt iffe Flere end den halve Deel af de stemmegivende Medlemmer erklære sig for det Sidste, bliver Sagen paany at behandle i Comiteen. Men i modsat Fald bestemmer Præsidenten en Dag, da hiin endelige Forhandling skal finde Sted, og bliver da dette at anmelde paa en dertil indrettet Table med en neiagtig Betegnelse af Sagen, hvorhos der maa gives Plads til, at de Medlemmer, som ønske at tale, kunne derpaa vedtegne deres Navne. 71) Den yderligere og endelige Forhandling skal fornemmelig gaae ud paa, ved tydelig Sammenholdning og noiére Udvikling af det, som allerede under den foregaaende Forhandling er fremkommet, at sætte Thinget fuldkomnere istand til at bedømme Sagen. De, der have antegnet sig til at tale, have først Ordet. Intet Medlem bør under disse endelige Forhandlinger tale mere end een Gang, med Undtagelse af Referenten, der kan have yderligere Oplysninger at give og Bemærkninger at giøre i Anledning af, hvad der er anført mod den af ham fremsatte Betænkning. Foredraget maa, i Overeensstemmelse med § 49 stedse henvendes til Præsidenten, og Ingen maa enten tiltale eller navnligen anføre en anden Althingsmand eller den Kgl. Commissarius. 72) Intet Foredrag, som Nogen vil holde paa Althinget, maa skee ved Oplæsning af skrevne Udarbeidelser, undtagen forsaavidt enhver Proponent efter § 62 haver at oplæse sin Proposition og Referenten for en Gomitee efter § 69 dens Betænkning og de dissentierende Vota, som i Comiteen maatte være afgivne, ligesom foranforte Negel ikke gielder Præsidenten eller den Kgl. Commissarius. Ogsaa folger det af sig selv, at hiin Regel ei kan være til Hinder for den befalede Oplæsning af Protocollen eller de Udfærdigelser, som skulle forelægges Thinget til Bedømmelse. 73) Naar en Sag XXIII. Deels 4de Hefte. (46)