Spring til indhold

Side:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf/829

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1843

823

Tractat med Sardinien 4-6 Art. som komme til Hs. Danske Majestats Havne, ere bemyndigede 14 Aug. til, faafremt Capitainen eller Gieren maatte onske det, kun at indtage eller udlosse en Deel af Ladningen, og de kunne derefter begive sig til andre Soc-Havne i den samme Stat for at fuldstændiggiore Ladningen eller Udlosningen. 5) Saafremt et Dans Skib i Nødstilfælde anløber en Sardinst Havn eller et Sardinst Skib ligeledes i Nodstilfælde anløber en Dansk Havn, skal det sammesteds, saavel med Hensyn til Stib, som Ladning, nyde de samme Begunstigelser og Friheder, som ved Lovgivningen i enhver af begge Stater er tilstaaet de nationale Skibe i lignende Tilfælde, forsaavidt Nødstilfældet er behørig godtgiort. Den samme begunstigede Behandling vil giensidigen blive indrømmet forulykkede Skibe, i Tilfælde af Skibbrud eller Stranding. Forovrigt er det en Selvfølge, at det skal tilstædes de respective Consuler og Consular-Agenter at have Tilsyn med Neparationen, Provianteringen eller Salget, dersom der maatte være Anledning dertil, af Skibe, der ere indkomne i Nodstilfælde, eller der ere strandede eller have lidt Skibbrud paa Kysten. 6) Alle Slags Varer og Handels-Gienstande, der ere Frem bringelser af de Kgl. Danske Staters eller af hvilketsomhelst andet Lands Jordbund eller Kunstslid, og der lovligen funne indføres i Sardinske Skibe i Hs. Majestæt Kongen af Sardiniens Stater, og giensidigen alle Slags Varer og Handels-Gienstande, der ere Frembringelser af de Kgl. Sardinske Staters eller af hvilketsomhelst andet Lands Jordbund eller Kunstslid, og der lovligen kunne indføres i Danske Stibe i Hs. M. Kongen af Danmarks Stater, skulle, hvad enten disse Skibe komme directe fra det Lands Havne, hvis Flag de føre, eller de komme fra ethvert andet fremmed Land, ligeledes kunne indføres i den anden contraherende Parts Stibe, uden at være forpligtede til at erlægge andre eller høiere Afgifter, af hvad Slags eller Benævnelse det end maatte være, og hvad enten de oppebæres i Negieringens, de locale Autoriteters eller private Etablissementers Navn, eller til disses Fordeel, end dem, som de samme Varer eller Producter skulle erlægge i det samme Tilfælde, dersom de XXIII. Deels 4de efte. (54)