1840
81
Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 67-69 §. §§ hertil at tage hensyn, men, dersom det Onde, der ved 11 Apr. Forbrydelsen var tilsigtet, skulde være faa betydeligt, at selv den høieste i bemeldte ss hiemlede Straf ikke fan ansees tilstrækkelig, bliver Strafarbeide for Livstid at sætte i Stedet; ligesom det følger af sig selv, at hvis det begaaede Falsk med Hensyn til det derved tilsigtede Onde skulde udgiøre en særegen Forbrydelse, hvorved en endnu større Straf var forskyldt, bliz ver denne at anvende. 68) Forfærdigelse eller Benyt telse af Documenter med opdigtede Zavne. Naar Nogen forfærdiger eller benytter et under opdigtede Navne udstedt Document, faa bliver han at ansee med hensyn til de Straffebestemmelser, der efter Documentets Beskaffenhed og Hensigt vilde fundet Anvendelse, saafremt en Andens Navn falskelig var efterskrevet. Dog blive disse ikke i saadanne Tilfælde at anvende i deres fulde Strækning, men Straffen bliver, eftersom den med et sligt Forhold forbundne Farlighed og Skadelighed, ifølge de samme ledsagende Omstændigheder, mere eller mindre fierner sig fra den, som Documenter med falske Underskrifter føre med sig, at nedsætte indtil det Halve. Jøvrigt er denne § ikke anvendelig paa Proformavegler, med Hensyn til hvilke det forbliver ved Fr. 18 Mai 1825 § 3. 69) Svig, begaaet af Embedsmænd, Værger, eller Curatorer m. Fl. i lignende Egenskaber. Naar Embedsmænd, Være ger, Curatorer eller Andre, som enten Statens eller Enkeltmands Unliggender under offentligt Tilsyn ere betroede, misbruge den Leilighed, som deres Stillinger give dem, til bedrageriffe Foretagender, bliver ikke blot den Bestemmelse, hvorunder Forbrydelsen efter sin Beskaffenhed kan henføres, at anvende med større Strenghed end imod Andre, der begaae lige Forbrydelser (hvilket ogsaa i henhold til § 3 Nr. 4 og 5 ffal gielde, naar private Betiente faaledes besvige den, som har betroet dem sine Anliggender); men, forsaavidt deres Brøde maatte være af den Betydenhed, at selv den høieste Grad af den Straf, som hüin Bestemmelse maatte hiemle, ikke findes at svare til dens Grovhed, bliver en hoiere Straf, efter Omstændighederne indtil det Dobbelte af hiin, at anvende. Med Hensyn til Straffen for dem, der forede de Midler, som de i XXIII. Deels 1ste efte, (6)
