1840
93
Fr. ang. Straffen f. falsk Vidnesb. m. M. 9-14§. Dog fan Straffen under særdeles formildende Omstændigheder 15 Apr.. nedsættes til 2 Aars Strafarbeide. 10) Skiendt denne Anordning ikke i Almindelighed er anvendelig paa Misligholdelse af et edeligt Lefte, men en saadan efter Beskaffenheden af den Forbrydelse, som deri indeholdes, maa ansees i Overeensstemmelse med de for samme givne særegne Love, saa bliver der dog stedse ved Straffegradens Bestemmelse, forsaavidt denne er overladt til Dommerens nærmere Ekion, at tage behørigt Hensyn til den Krænkelse af et edeligt Løfte, som indeholdes i den begaaede Pligtovertrædelse. J Særdeleshed skal under Jagttagelse af de Lovbestemmelser, som ere givne angaaende forskiellige Urter af Forbrydelser, hvorved Kgl. Embedsmænd ville svige den Eed, som de have svoret Kongen, Embedsfortabelse være den almindelige Straf for ethvert forsætligt Brud paa denne Eed, forsaavidt ikke deri, maatte indeholdes en Forbry delse, der efter Lovens Forskrifter eller Grundsætninger fræver en endnu heiere Straf. 11) Den, som ved Trudsler, Lofter eller andre Forestillinger har forledet en Anden til nogen af de i de forestaaende §§ omhandlede Forbrydelser, straffes som om han selv havde begaaet samme. Men, naar saadanne Midler ere anvendte, uden at dog den tilsigtede Forbrydelse virkelig er bleven udevet, vil en forholdsmæssig mildere Straf finde Sted.. 12) Hvor Strafarbeide i Overeensstemmelse med denne Anordn. bliver at idømme Nogen paa 5 Aar eller fortere Tid, bliver samme i henhold til Fr. 11 Apr. d. A., § 82, at udstaae i Forbedringshuset. Men, hvor en længere Straffetid er forsfyldt, bliver den Paagieldende, hvis det er en Mandsperson, at hensætte i Rasphuset eller Fæstningen, men, hvis det er en Avindesperson, i Tugthuset, dog at pl. 27 Febr. 1827 iagttages i Henseende til Mandspersoner under 20 Aar. 13) Hvad de Forbrydelser angaaer, som, uden at høre til de i nærværende Anordning emhandlede, dog have Lighed med disse,. vil det vel indtil videre forblive ved de hidtil for samme giel dendeforbud; men, forsaavidt disse ikke have paabudt en aldeles bestemt Straf, har Dommeren ved Straffegradens Valg dog tillige at tage tilbørligt Hensyn til Grundsætningerne i denne Anordning. 14) Ligesom Sagens Natur og Lovens alminde
