Spring til indhold

Side:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf/196

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1844 190

Pl. om Faareskabs Behandling. 4-5 §. 3 Apr. nødvendig, uagtet Gieren af de befængte Faar foretræffer at besørge Guren selv, har han i den Anledning at henvende sig til Sogneforstanderskabet, som skal have det i sin Magt at lade den syge Faareslok behandle af en Dyrlæge, men derhos være bemyndiget til at paaligne Sognet de Udgifter, der maatte medgaae til Guren, eller en Deel af disse, naar de syge Faars blødet. Jo langsommere Tørringen sfeer, desto bedre er det. Efter omtrent 8 Dage gientages Blødningen, og afkradses ba tillige med Neglene de Skorper, som muligen have løsnet fig. I bet høieste behøves 3 Blødninger. Til et Faar med nogen lunde lang Uld medgaaer til hver Blødning omtrent 2 Botter af Suppen. 9) Maa end det Walziske Skabmiddel holdes for at læge Skabet mere siffer og hurtig, og at være et billigere Middel end det berørte Tebaksaffog (1 Pd. Hiertetaksolie foster for Tiden i Veterinairskolens Apothek 1 Mk.), saa er dette sidste lettere for de fleste at tilberede, og beqvemmere at anvende, naar en Jordbruger i det Hele kun har nogle enkelte Faar, thi han behøver da ikke den større Masse af det Walziste Vaskemiddel, der udfordres, naar Faaret skal dyppes beri. Jøvrigt fan ogsaa det Walziske Middel anvendes til Blødning paa famme Maade, som Tobaksaftoget. Ved begge de anførte Behandlingsmaader er det godt, Dagen førend Vaskningen eller Blødningen at indsmøre de af Faarene, som maatte være besatte med tyffe Sforper, med en Salve af lige Dele Fedt, grøn Sæbe og Terpentinolie; men fun paa de meest sforpede Steder, 10) De skabebe Faar maa man desuden yde den bedst mulige Regt og Pleie. Mangle Faarene naturlig Æde og Drikkelyst, anvender man den saakaldte Saltsliffe, ved at ophænge Steenfalt (Saltsteen) i Stien eller stree Kiokkensalt i Krybberne, og ere Dyrene i en meget svæffet Tilstand, ophænger man tillige i Stalben Koste af Mainrt, Reinfan eller Pors, som de kunne pille af, eller man laver Voller af Tiære, Salt og Pulveret af de nævnte bittre Planter (i hvis Sted ogsaa Buffeblade kunne afbenyttes), og disse Boller henlægges i Krybberne Imod vatterfottige Hævelser er det godt tillige at give Dyrene til Driffe Tierevand, som faaes ved at lave et Bund Tiere henstaae med 25 Potter Band en Dags Tid, under flere Gange gientagen Omrering, hvorefter den flare Vadske (Tierevandet). afgydes med Forsigtighed fra Tiæren paa Vnnden af Karret.