1844
215
Fr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmk. 13-15 § gang bør, forsaavidt Reiser af nysnævnte Slags angaaer, free 26 Jun. endelig Opgiørelse af, hvad der overeensstemmende hermed kan falde paa enhver Kiøbstad, som saaledes enten berettiges eller forpligtes til Refusion af, hvad der i Aarets Løb er af samme bleven udredet, enten meer eller mindre end det Beløb, Opgiørelsen medfører. Den paa ethvert Amts Landdistrict faldende Andeel af bemeldte Betaling bliver, som hidrørende fra Reiser, der ere foretagne i hele Communens Interesse, at afholde af Repartitionsfonden. Paa Bornholm henhører saadan Betaling, saavel for Rigbstædernes som for Landets Vedkommende, til Udredelse, af den for samme fælleds Repartitionsfond; men, i Lighed med hvad i foregaaende § 9 er bestemt, tillades det, at de sammesteds forefaldende Amtsreiser udredes af Beboerne paa famme Maade som hidtil, da der, naar det i § 9 ommeldte Forslag fra Amtsraadet indgives, tillige vil være at giøre Forslag til nærmere Regulering af Amtsreiserne. 14) Sfulde den communale Bestyrelse for noget Amt, efter derom for Landdistricternes Vedkommende indhentede Erklæ ringer fra de forskiellige Sogneforstanderskaber, ansee det for ønskeligt, at enten alle eller nogle af de forommeldte Amtsreiser fremdeles og indtil videre udredes in natura uden Betaling, da skal Rentekammeret, naar Forslag derom, saavelsom om den i saa Henseende fornødne Regulering af Fremgangsmaaden i det Hele, maatte indkomme til samme, og Forslaget findes hensigtsvarende, være bemyndiget til undtagelsesviis at approbere dette, dog at ikke de i foregaaende § 11 ommeldte Foreninger angaaende Godtgiørelse istedetfor Befordring in natura derved ophæves uden Vedkommendes Samtykke. 15) Forsaavidt der paa de i det Foregaaende ommeldte Reiser maatte forefalde Transporter over større eller mindre Færgesteder, bliver for samme ingen Betaling at erlægge, med mindre en saadan enten med det fulde tartmæssige Beløb, eller med et under samme nedsat Beløb, er hiemlet i det paa Færgefarten meddeelte Privilegium, og tilveiebringes da saadan Betaling paa famme Maade, som med Hensyn til Betalingen for Befor dringer til Lands er foreskreven i foranstaaende § 9 og § 13, alt eftersom Reisen henhører under enten det ene eller det
