1845 362
Fr. ang. Kbhons Crimin.- og Politiret 13-16 §. 28 Febr. Antal Protocoller til Brug, og at disse, saavidt muligt, bør saaledes benyttes, at de fornødne Beskrivelser funne fremmes til samme tid, som cen Protocol er i Brug ved Rettens Holdelse. 14) Ved hver af de foranførte Undersøgelsesretter skal der endvidere være ansat en eedsporen Betient, der skal være tilstede i Netten fra dens Begyndelse til dens Slutning, for, saaledes som i § 13 er bestemt med Hensyn til Protocolføreren, at være opmærksom paa Alt, hvad der foregaaer, og, naar Retten hæves, at bekræfte det Tilførte med sin Underskrift. 15) Ved Retten ansættes saamange Bud, at disse i Forbindelse med de Politibetiente, som dertil kunne afgives, funne saavel bestride den daglige Tieneste inden Retten og dens forffiellige Afdelinger, som og forkynde Stævninger og Indkaldelser, afhente Arrestanter eller Andre, og forrette de øvrige 2Grinder, som til Sagernes Fremme paalægges dem, Alt i Overeensstemmelse med de Befalinger, som gives dem af Nettens Medlemmer, Justitssecretairen, Protocolførerne eller andre deres Foresatte. 16) Ingen Sag fan behandles i Criminal og Politiretten uden efter Henvisning eller Opfordring af Politidirecteuren, til hvilken Embedsmand derfor alle Anmeldelser og Klager, der vedkomme bemeldte Nets Virkefreds, blive at indgive. Dersom Sagen findes at være aldeles privat, skal det være Politidirecteuren overladt at prøve Forligsmægling i samme, naar han dertil finder Anledning; men, forsaavidt hen ei saaledes tilveiebringer mindelig Forening, haver han at henvise Sagen til Retten. Saafremt han ikke finder den egnet til Behandling som Politisag, fan han vel derpaa giore Klageren opmærksom, men, dersom denne vedbliver Ønsket om dens Foretagelse ved Retten, bliver den dog dertil at afgive, hvorefter det bliver Rettens Sag at afgiøre, om den kan antages eller iffe. I de Sager, der fortiene Justitsvæsenets eller det offentlige Polities Opmærksomhed, ber Politidirecteuren, deels ved Hielp af de ham underordnede Embedsmænd og Betiente,
deels ved selv at afhøre dem, der kunne give Forklaring om Sagen, eller ved andre til Sagens Beskaffenhed svarende Foranstaltninger, uden Ophold søge de Oplysninger tilveiebragte, som behøves for at bedømme, om der er tilstræffe-
