Spring til indhold

Side:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf/451

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1845.

445

Fr. om Arv 25:27 §. Uger gientager samme under de for skriftlige Testamenter fore- 21 Mai. frevne Former. Fremdeles skulle de af Selveierbønder, saavelsom de inden Stibsborde eller i Feldten oprettede Testamenter være gyldige, naar de i de derom givne særlige Anordninger hiemlede Former ere iagttagne. 26) Ogsaa med Hensyn til Indholdet skal den Selveierbønder ved Fr. 13 Mai 1769 og 22 Nov. 1837 hiemleve, særegne Testationsret fremdeles vedblive. Dog bliver det herved at iagttage, at, naar en Selveierbonde, i Mebfer af bemeldte Anordninger, har gis vet sin faste Eiendom til eet af fine Bern mod et moderat Beverlag, skal han ikke være befviet til paa anden Maade at disponere over mere end en ottende Deel af sin øvrige Formue, saaledes som denne bliver efter den Værdi, der i Testamentet er fat paa Gaarden, hvilket samme skal gielde, naar en Selveierbonde og hans Hustru, der have Livsarvinger, ville benytte den Net, Fr. 22 Nov. 1837 § 5 hiemler dem til at testere hinanden Gaarden til Eiendom, ligesom da ogsaa den Arvedeel, der efter nærværende Anordn. § 15 fan tilkomme den Længstlevende, skal bortfalde. 27) Saa skal og den, der efter sin Stilling maatte finde det stemmende med fine Livsarvingers Tarv, at den hele Formue eller en væsentlig Deel af samme overlades til en enkelt af disse mod et passende Vederlag, have Adgang til at faae et dertil sigtende Testament confirmeret i Cancelliet, naar det, efter at Erklæringer ere indhentede, saavel fra vedkommende Øvrighed, som fra andre paalidelige, med Forholdene noie bekiendte Mænd, saavidt muligt af den nærmeste Slægt, befindes, at en saadan Disposition virkelig er til fælles Tarv, hvortil hører, at der er tillagt hver enkelt Livsarving et saadant Vederlag, der med Grund kan antages at spare til den Lod, der efter § 23 stal være forbeholden. Hvad i Sardeleshed Sædegaardseiere angaaer, da skal det være en Saadan tilladt at disponere over sit halve Bo til Fordeel for den af sine Livsarvinger, som. Han vil tillægge Sædegaarden, dog at han, naar han heraf an, maar ban gier Brug, ikke skal være berettiget til at disponere over mere end en fierbe Deel af fin øvrige Formue til Fordeel enten