187
Kundg. om Hertugd. Slesv. og Holst. Bestyr. - 1848 til Nordslesvigerne henvendte Opraab af 29 Nov., ikke undseet 15 Dec. fig ved at paaberaabe sig Kongens Navn som Bemyndigelse. Fra det Dieblik af, da Fælledsbestyrelsen har negtet at tage den, af de tvende Commissarier nedlagte, Pretest imod dens egenmægtige og conventionsstridige Handlinger til Felge, har der, fra Kongens Regierings Side, ikke kunnet være Tale om at forhandle med Samme som lovlig Autoritet. Den danske Commissair er bleven tilbagekaldt, og den provisoriske tydske Centralmagts Affending er i en officiel Note af 25 Nov., som er bleven meddeelt de venskabelige Magter, og hvis Hovedindhold har været bragt til offentlig Kundskab, bleven underrettet om den Stilling, hvori Kongens Regiering maa finde sig fat til en Bestyrelse, som vedvarende gior sig skyldig i siensynlig Brud paa Vaabenstilstands-Conventionens væsentligste Bestemmelser. Men, efterat Fælledsbestyrelsen er i det foranførte offentlige Actstykke gaaet saa vidt, at den i erklæret Fiendtlighed med Kongens Regiering iffe desto mindre vil indskyde sig under Kongenavnets Skiold, og paa den lovlige Landsherres Vegne kræver Lydighed imod ulovlige Fordringer, opfylder Kongen en Pligt, som Han skylder i lige Grad Sin kongelige Værdighed og Sit Folk, navnlig Hans tro slesvigske Undersaatter, ved at forvare sig imod den Maade, hvorpaa hine, til Haandhævelse af Net og Retfærdighed udnævnte, Mænd formaste sig til at misbruge Hans kongelige Navn til at besmykke en retles Fremfærd imod de Kgl. Underſaatter i Slesvig. Kongen kan i det nærværende. Dieblik, fornemmelig med Hensyn til Hertugdommenes, eget Tarr, ikke bestemme Sig til at søge Magtens Misbrug hæmmede og en lovordnet Tingenes Tilstand gienoprettet, uden ad Underhandlingens Vei. Indtil dette som Han haaber, snart vil være naaet, maa Han med dyb Beklagelse udiale, at der i Hans Hertugdømmer Slesvig og Holsteen ikke findes nogen lovlig, i Landsherrens Navn og efter Vaabenstilstandens Ord og Aand styrende, Øvrighed, som Hans Underſaatter kunne være pligtige at agte og lyde. Men, forsaavidtsom tvingende Nødvendighed byder at vige før den for Dieblikket herskende Magts Fordringer, meddeler Han en- -
