233
Lov om almind. Værnepligt. 3 Cap. 51-55 §. 1849. mende Tilfælde at kunne i denne Egenskab udskrives til saa 12 Febr. dan Tieneste, hvortil mindre Sodygtighed udfordres. 52) J Fredstid, og naar ikke overordentlige Udrustninger finde Sted, skal Udskrivning til Orlogstienesten ikkun skee af det Mandskab, der henhører til Hovedrullen; men i Krigstid og til overordentlige Udrustninger kan tillige Mandskabet i Ungdoms- og Extra-Rullerne udskrives. 53) For den ellers almindelig anordnede Undersøgelse af Lægerne paa Sessionen blive de Soværnepligtige at fritage, der selv anmelde sig som fuldkommen tienstdygtige og derom medbringe en autoriseret Læges Attest. 54) Ihvorvel Forpligtelsen til Udskrivning til Kongens Sotieneste i Reglen ophører med det 50de Aar, skal dog, naar der i Krigstid maatte udgaae et saadant almindeligt Opbud, som omhandles i § 34, Enhver, som har udtient sin Værnepligt tilsecs, og endnu er af den Alder og Legemskraft, at han kan deeltage i Soforsvaret, være pligtig til at udføre den Tieneste, hvortil han maatte blive ansat. 55) Det tillades Enhver, der er udskreven som Søværnepligtig, men endnu ei udcommanderet til nogen bestemt Tieneste, at stille en Anden af samme Befarenhed og Tienstdygtighed for sig. En saadan Stilling gjælder kun for cet Togt og bliver at berigtige for Sessionen eller i alt Fald for vedkommende Sekrigscommissair, Indrulleringschef eller Hverving. Men den, der allerede er commanderet til en vis Tieneste, kan ikke stille før sig uden særdeles Tilladelse af Marineministeriet. Den, som har stillet for sig, betragtes, som om han havde udført det Togt, hvortil han var udskreven, og kan ei i Løbet af det Aar udskrives til nogen Setjeneste, med mindre der senere maatte blive paabuden en yderligere Udskrivning i det Omfang, at han ikke længere kan forskaanes; dog skal det Togt, hvortil han har stillet for sig, i ethvert fald regnes ham tilgode. Ingen maa antages som Stillingsmand, medmindre han er fuldkommen tienstdygtig til den Tieneste, han vil paatage sig. Han maa ei alene ikke have udstaact nogen Straf, der giør ham uværdig til at tiene til Orlogs, men han maa ogsaa tilveiebringe fyldestgierende Beviser for sit gode Forhold ved Attester fra dem, med hvilke han har faret, eller fra ved=
