Spring til indhold

Side:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf/309

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1849

299

Anordn. om Jagten i Island. 7-11 §. forfølge hvorsomhelst. 8) Hvad angaaer Jagten efter Ræve, 20 Jun. da er det tilladt paa anden Mands Grund at ødelægge Nævehuler, og paa hvilkensomhelst Maade dræbe saavel Ynglen som Ræven selv, der findes i Hulen. Vil fremdeles nogen paa anden Mands Grund lægge Rævesare eller Nævefælder, eller opføre Skydehuse, for fra disse at skyde Næve, bør han forud tilkiendegive saadant for Grundbesidderen, som da er pligtig at meddele sin Tilladelse dertil, med mindre han foretræffer selv at træffe saadanne Foranstaltninger paa sin Grund til Ræves Ødelæggelse. Nægter han at meddele saadan Tilladelse, uden selv at giøre nogen Anstalt til Nævenes Udryddelse, og det forøvrigt ved uvillige Mænds Stion godtgiores, at den tilsigtede Rævefangst ikke kan giøre ham nogen Skade, vil han være ifalden en Mulkt af 2 Rbd. og er pligtig at taale, at den Anden træffer fornævnte Foranstaltninger til Rævenes Ødelæggelse paa hans Grund. 9) Alle de Steder, hvor Æderfuglevarp nu findes, bør aarligen paa vedkommende Mandtalsthing, uden Opfordring fra Besidderen og uden Betaling, fredlyses af vedkommende Øvrighed til hver Mands Efterretning. Hvis Nogen vil optage nye Værpesteder, som, efter kyndige og uvillige Mænds Skien, dertil ansees hensigtsmæssige, bør han anmelde Saadant for vedkommende Øvrighed, som, naar han derhos beviisligen har giort nogen synbar Indretning til derfuglenes Fredning, paa næste Mandthalsthing og siden aarlig har at fredlyse det nye Bærpested. 10) Dgsaa Steder, hvor der findes anden Fuglevarp, skulle paa den i foregaaende § anførte Maade fredlyses, naar kun Værpestedet ifølge fyndige og uvillige Mænds Skien ansees at være af nogen særdeles Betydenhed. 11) Ingen maa paa Island nogetsteds dræbe Æderfugle, til Lands eller Bands, paa egen eller Andres Grund, enten ved Skyden eller ved Hunde eller med Garn eller paa nogensomhelst anden Maade. Forseer Nogen sig forsætligen herimod, da bøder han 48 ß for hver dræbt Æderfugl, og har den eller de Skyldige desuden, efter Omstændighederne, at erlægge de i denne Anordnings §§ 5, 12, 13 og 14 fastsatte Boder, samt, ifølge uvillige Mænds Skien, Erstatning