Spring til indhold

Side:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf/311

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

301

Anordn. om Jagten i Island. 14-16 §. 1849. være at bringe til Anvendelse. De i denne § indeholdte Bes 20 Jun. stemmelser finde iøvrigt ikke Anvendelse med Hensyn til de Skud, der, under den Kongelige Tienestes Jagttagelse, løsnes frá Krigsskibe. 15) Øvrigheden har aarlig, uden Begicring fra Eieren, paa vedkommende Mandthalsthing at fredlyse de Steder, hvor det nu er sædvanligt at fange den saafaldte "landsel" eller "ütsel" i Garn eller paa andre Maa- Der. Vil Nogen optage nye Steder til Salhundefangst, og Han ønsker dem fredlyste, har han at anmelde Saadant for Øvrigheden, som da aarligen paa vedkommende Mandtalsthing bar at lyse Fred over de ommeldte Steder, dog kun hvis de forinden af kyndige og uvillige Mænd ere erkiendte for hensigtsmæssige til en saadan Fangst. Ingen maa ſkyde landsel eller útsel i Fiorde eller Vige indenfor en halv Miil fra Garnsætningssteder for Sælhunde (látur eller lagnir). Men skyder nogen indenfor denne Grændse, tilkommer Byttet vedkommende Communes Fattigkasse. Forevrigt bliver for de i denne § omhandlede Overtrædelser Beder og Erstatning at erlægge efter § 5, og desuden for hvert Skud 2 Rbd. 16) Den saakaldte yöðusel eller anden Træksælhnnd er det Enhver tilladt at skyde og fange i Garn, dog, hvor der er Garnsætning for Sælhunde (nótlög), ikkun uden for en Distance af 120 Favne fra Land, beregnet fra Ebbemaal i Springtid. Saa maa han heller ikke skyde dem nærmere ved Bærpested eller látur, end foran er bestemt. Hvis Nogen ensker at lægge Sælhundegarn, enten fra Land, eller inden en Andens Garnsætningsmaal (notlög), har han desangaaende at træffe Overcenskomst med vedkommende Jagtberettigede, hvorved det da har sit Forblivende; men nægter den Jagtberettigede at meddele Tilladelse til Garnsætning inden det ham tilkommende Garnsætningsmaal (nótlög), og Afbenyttelsen af en Anden,. efter uvillige Mænds Skien, kan skee uden hiins Skade, eller Eieren af Garnet troer, at den af den Jagiberettigede betingede Leie for Garnsætningen er altfor hoi, har den Paa gieldende at henvende sig til vedkommende Øvrighed, som bør tilholde den Jagtberettigede at afstaae Garnsætningen, og des uden med tiltagne Mænd bestemme Leiesummen. Lægger No-