1661. 48
Kongelige Rescripter,
24 Junii.
mindre der kunde vare beleilige Pladse paa Landet, son Manufacturer med Kongl. Consens beqvemmeligen kunde gjøres, da skal dog det, som saaledes forfærdiges, til Kjøbstæderne føres, og der sælges eller udskibes (t).
§ 6.
Alle, som som boe i Bye, og bruge borgerlig Næring, skulle bære borgerlig Tynge; men Adel, Geistlige eller Graduerede Folk, som i Stæderne boe, og ingen borgerlig Næring bruge, skal ikke med nogen borgerlig Personal-Tynge besværges, men af deres Gods og Formue lige ved Andre contribuere, med mindre Kongen af synderlig Naade Nogen derfore befrie vil (u); dog udi Feide-Tid skal Enhver hielpe hverandre lidelig efter Evne, og som billigt eragtes kan, uden Nogen at forskaane.
§ 7.
Kongen vil ogsaa ærlig Folkes Børn, hvad Stand de og være, til Hæder og Nytte, eftersom Han dem capabel befinder, befordre.
§ 8.
Den Frihed Øxen at stalde, og dermed at handle, skal dem udi Kjøbstæderne være fri og tilladt; dog Kongens Told-Rettighed Ham forbeholden i alle Maader (v).
§ 9.
Og, efterdi tilforn er meldet, at Kongl. Breve og Befalinger til Kjøbstæderne immediate til Borgemester og Raad, og ikke til de Kongl. Ombudsmænd, skal gaae, da er ogsaa den forrige Paaskrivelse paa Supplicationer hermed afskaffet (x).
§ 10.
Og
eftersom Kjøbstæderne ikke ringe Besværing havt haver,
i det at de med idelig Kjørsel for de Kongl. Betjente saavelsom Andre hidindtil have været besværget,
da
(t) See D. Lov 3 — 13 — 23, Rescr. 1 Decbr. 1736, med Noter l. m, Pr. 12 Janv. 1790 og Circul. 27 Dec. 1794.
(u) See D. Lov 3 — 6 — 2.
(v) See Forordn. 11 Julii 1788.
(x) See Fd. 28 Decbr. 1792, og Circ. 3 Maii 1809.
