59
Refolutioner og Collegialbreve. 59 1661. berudi Byen, og ingen Anden, om Nogen paafkas 22 Aug. der, indstævnes, og siden for ingen anden Overs Dommere indkaldes, end for Kongen og hans hoie. fte Ret; dog saaledes, at hvis Bonderne derom fring boendes hos Nogen deri Byen kunde have at søge, og derudi til Bytinget fjendt vorder (eftersom derpaa til Raadstuen ei kiendes maae), da skulle saas banne Sager herefter som hidindtil for Landsdom. merne udi Jyoland paafjendes (s); men hvis Sager Borgerne under dem selv, eller andre fremmede "med dem kunde have at udføre, derudi skulle Borges mester og Raad, som før er meldt, ingen anden Overdommere erkjende, end Kongen og hans hoie ste Ret; dog skulle de være tiltænkte saaledes udi alle forfaldende Sager at domme, og med denne Bes naadning saa at omgaaes, som billigt og forsvarligt fan være, saafremt de den ikke ville have forbrudt. Obet Bref, om en Tavle i hver Kjøbstæd:1 Septbr. og Landsby- Kirke udi Danmark til Helsingsers Hospital og Skole (t). Gr. Eftersom den største Deel af de Midler, som i for rige Lider have været. lagt til Hospitalet i Helsingoer, hvoraf baade Skolen og de fattige Syge bave havt deres Ophold og Underholdning, hidindtil har ligget udi Staa ne, saa der nu næsten ganske eller ingen Indkomst til fornævnte Hospital fal findes: da, paa det ikke enten Stolen samme Sted ganske skal undergaae, eller de fattige Syge ganske forkomme, har Kongen for got anseet: At der ubi hver Kjøbstæd. Kirke saavelsom paa Landsbyerne (undtagen de Kirker i Kjøbenhavn) over Riget Dannemark maae omgaae en Tafle, foruden de forrige, i hvilken Enhver af christen Kjærlighed og Medlidenhed ville give af et eenfoldigt og godt hjerte Noget (s) See, Resc. 2 febr. 1775, cft. R. 4 Marts 1735, See D. B. 14 Decbr. 1679 med begge Noter, samt her næstfelg. Diet Brefe
