1800. 654
Rettelser &c. VI. Deel. X. B.
27 Octobr.ffaffenhed og Marker, §. 6. $.-7. §. 8. §. 9. uden særdeles Befaling fra Over Lodsen, som bertil herfra vil have Ordre. Da Lodfernes Pligt er, til alle Tider at oppasse de Seilende, som behøve og forlange Lodsning; saa skal De og alle være fritagne for at webe paa de aarlige So: Enrollerings-Sessioner, for Styösfærd, Kirs Feværgerie, Rettens Besiddelse og deslige Forret ninger, hvorved de personlig hindres fra deres Lods= Tjeneste, hvilke Byrder de aldeles fritages fot. Ligesom ingen Skipper skal være forbunden til at modtage nogenLobs til Lodsning, naar han vil undvære ham, faa maae Skipperen ei heller i Lods. Fahrvandet, hvor Der er Lobser, naar han vil fodfes, benytte sig af andre end de dertil berettigede Lobser, med mindre disse overbes vifes cm, at de ikke tilbørlig have passet op eller mødt ved Skibet, hvilket han, i saa Fald, strap bør indberette Lodsernes nærmeste Foresatte paa vedkommende Sted med Sagens Omstændigheder, hvilken derefter andrager samme for den Kongelige, Over Lods til videre Afgis, relse. Benytter Skipperen sig, i andet Fold, af nogen uvedkommende Person til Lodsning, skal han bade for hver Gang, det overbevises ham, fem Rigs. daler, og desuden de bestemte Lods: Penge efter Taps ten, som tilfalde de fornærmede Lobfer. uvedkommende Person, som har paataget sig Lodsning udi de Fahrvande, hvor dertil berettigede Lode fer ere ansatte, fal, for hver Gang saadant skeer, bsde to Rigsdaler, og desuden have forbrudt den ope pebaarne Lods Hyre, som ogsaa tilfalder de fornærs mede Lodser. Paa det at Loes.Baadene fan være. bet at Los Baden fjendelige fremfor andre, naar de bruge Seil paa Baadene, uden Undtagelse, have. foranstaltet, at den mitterste Dug i Seilet er rød, naar Seilet er hvidt, og een hvid Dug, naar Seilet - Den er
