1800.
657
Rettelser &c. VI. Deel. X.B.
med den Skibførendes Villie og Samtykke gaact fra27 Octobr. Borde, men fibet endnu i Sigte af Lodsen, og derfra gjøres det sædvanlige Tegn for at falde ham tilbage, bør han strat søge Stibet, og lodse det til Havnen eller Ankerpladsen for de halve Lodspenge; men har Skibet været ude af Loosens Sigte, skal det, uagtet tet traf samme Lobs igjen, naar det forlans ger at looses tilbage, derfor betale de fulde Lodspens Naar dette Skib igjen skal udlodses, betales ge. derfor, i de 2, første tilfælde, de halve Lodspenge, men i det slöfte Tilfælde de fulde. Den Lods, som ee §. 15. udi Fahrvandet, skal strap søge det Skib, som først gjør Tegn efter Lods og er ham nærmest, og ikke forebrage et længere fraværende for et nærmere Stib. Da Skipperne ikke ere forpligtede til, i dette Fahr: §. 16. vand at tage Lods, naar de ikke vil, eller behøve deres Tjeneste, saa ere Lodserne ikke heller forbundne til at gaae de Seilende i Mode eller passe dem op, med mindre der fra Skibene gjøres det sædvanlige Tegn betimeligen for at vil have Lods; dette Tegn skal bestaae i, at lade deres Flag vaie fra Fortoppen, eller den Top, hvorfra det bedst kan sees. Over bevises Skibførerne om, ikke betimelig at have heiset fornævnte Eegn, ere Lodserne angerløse og fri for al Tiltale. Saasnart Lodsen er kommet ombord, skal det i saa Henseende palende Flag indtages, forinden indrages, Han maae begynde Lodsningen, paa det ikke andre Lodser skulle forgjæves iile for at komme til Skibet, der allerede har Lods, og derved forsømme andre Skibes Lodsning. Skulde det indtræffe, at ingen §. 17. af de privilegerede Lodser vare tilstæde, og altsaa et funde betimelig oppasse eller komme til et Skib, naar det gjør Tegn for at ville have Lods, da er det en, Hver af Stedernes Siskere tilladt, naar be ter paas - t t tage
