1800. 664
Rettelser &c. VI. Deel. X. B.
27 Octobr.fælde under Loddningen i disse Fahrvande vel ofte fores komme, at det lodsende Skib ikke gaaer til ankers, men blot feiler forbi det Sted, hvor Lodsen skal i Land, og dertil ikke vil udsætte sit eget Fahrtoi; saa skal baade den Skibførende være pligtig til beribs at heise det sædvanlige Tegn for at faae Lods derfra ud, og, naar benne kommer ud, han pligtmæssig tlandsætte den forhen ombord værende Lods samt hans Meda Hjelper (om dette er Tilfældet, at han har nogen Kammerat med sig ombord), hvorfore han skal nyde den Herefter bestemte Godtgjørelse. Hvad enten det lode fende Skib gaaer til anfers eller forbliver under Seil, og vil benytte sig af den udkommende Lods til videre Lodsning, skal Lodsbaaden, der ilandsætter den afs gaaende Lods, derfor betales 24 Stilling; men, ders som at Lodsen, som er faldet ombord, kommer blot for at tage og landsætte den omborde værende Lods, da skal den første eller Lodserne, som besørge benne Blandsætning, betales 48 Stilling i tilfælde af, atd det lodsede Skib fan regnes at være nærmere end een Miil fra det Sted, hvor Lodsbaaden er gaaet ud fra, og een Rigsdaler, naar denne Distance, efter bedste og rigtigste Stjønsombed, eragtes at være een Miil eller derover, hvilken Godtgjørelse vedkommende Skipper haver at erlægge; dog overlades det til Stips peren, og er ham tillade, med Skibets eget Fartsi at ilandsætte godsen, og altsaa fritages for denne Ub gift, følgelig gjør han ei heller det sædvanlige Tegn fra Skibet om Lodsens Jlandsætning, eller for at faae ny Lods; thi, keer det, bør den bestemte Betaling erlægges for landsætningen og Lodsningen, naat §. 25. Samme besørges. Paa det der imellem Skipperne og Lodserne kan haves den fornødne beviislige Rigtig- hed