1682.
213
Resolutioner og Collegialbreve.
Reser. (til Bisperne i Danmark), ang. i 7 Octobr hvilke Tilfælde Præsterne bør være Værger for Præstebørn i Herredet. Gr. Eftersom Kongen fommer udi Erfaring, at præ fterne (y) ndi Almindelighed skal ville undslaae fig for alle Bærgemaale, funderende sig paa den fjerde Post udi de Geistligheden givne privilegier af 15de Decbr. 1670: Saa stikkes Biskopen herhos en rigtig Gjenpart af en Høieste: Rets: Doms Slutning, som Kongen udi en Sag i lige Tilfælde allern. har ladet afsige den 28de Septbr. 1674 (z), hvilken udførligen og nærmere forklarer, hvorledes bemeldte Post udi Privile gierne skal og bør forstaaes. Thi befales, at Biskopen aan e fig ubi alle flige Tilfælde derefter retter og forholder, 1937 03 og sinali? (y) Forend denne Deel af Grundene, staaer der i Refcrips tet til Bispen i Fren: "Eftersom Mag. Jesper Laus rigen, Sognepræst i Brenderup udi Kven, har ladet anbrage og berette, at han Hr. Jørgen Nielssen, Sogne-E præst til Gamborg-Sogn ubi Vends: Herred, et Formynderskab af maadelig Capital skal have paalagt, som afg. Hr. Bertel Taulovius i Asperup efter en hans Formand skal have indehavt; men bemeldte Jørgen Nielssen ved 19 adskillige udflugter skal vegre sig famine Formynderskab at antage. Thi befales, at Biskopen bemeldte Hr. Jørgen Nielssen alvorligen tilholder, at han sig strar det fornævnte Vargemaal paatager, og af de Vedkommende til fis annammer, faafremt han ikke derfor vebborligen vil stande til Mette, og det siden farledes forestaaer, som han agter at ansvare og bekjendt være. Og saasom Kons gen fommer udi Erfaring, at Præsterne udi Almindeliga heb ic. (2) Udi Sagen imellem Hasle Herreds Provst og præster paa den eene, og Jacob Pallesen Birke: Foged paa den anden Side, er affagt folgende Dom: "Landsdommernes Dom ber ved Magt at blive, og de Geistliges Privilegier itte fra at forstaaes, at jo Præsterne, enddog de ellers i Almindelighed for alle Slags Værgemaal, som de sig ifte godvilligen vil vaatage, ere forfkaanede, dog alligevel et bet være forfkaanede for deres eegne herreds - Præsters efterladte umyndige Børns Værgemaale, naar ellers ingen fri Værge findes, som vederheftig er, hvormed da Superintendenterne, hver udi fit Stift, tilbørlig Juda seende have bar....
