1694 660
Kongelige Rescripter, e 17 Julii. I. I. Om Jordene paa Marfen. Naar herefter No gen enten kunde vorde gift, eller vil flytte fra Store Magleby udenbyes, og dem ved Medgift, Arv, eller i andre Maader kunde tilfalde, eller de eie, nogen Jord, da skal de være tilforpligtede, den at afstaae til Store Maglebyes Indbyggere imod den Priis, som efterfølger, nemlig: For en Tonde Sæde Land med sit tilhørende Engbund, som ordinaire kaldes en halv Fjerdendeel, sal gives, nemlig, for en Tonde Sæd af den bedste Ford bag Haverne 90 Slette Das ler; for en Tonde Sæd af den bedste Jord paa Dra goer Baffe og Tvær gerne 67 Sldir.; en Tønde Sadaf den ringeste Jord sammesteds 33 Slölr. 3 mk.; en Tonde Sæd af den bedste Jord over Diget 56 Sidir. I Mk., og ligesaa af den ringeste sammesteds en Tonde 111 Sidlr. I ME.; en Tønde Sæd af Smaldelene og over Koierne, den bedste Jord 45 Sldir., den Rin geste sammesteds, en Tonde 33 Sldir. 3 mk.; en Tonde Sæd af den bedste Jord paa Lundageren 56 Sidle., og en Tonde af den Ringeste sammesteds 11 Sidir. 1 Mk.: paa lige Maade skal og til gol lænder Byen igjen komme al den Jord, som derfra forhen kan være bortkommet, naar samme Jordes nu besiddende Eiermænd ved Døden afgaae. Hvilken for skrevne Priis nu værende eller efterkommende Schult og Schepper paa Menighedens Vegne skal være til forbundne at svare for Jordene, saa længe Tiderne ei blive flettere end de nu ere; og skal det ellers staae de Vedkommende frit for, om de formene sig at være brøstholdne, at lade Jorden komme paa Auction, dog til ingen anden end til dem, som udi Store Magleby bygge og boe, og da drives Jorden det hoieste skee kan; men, skulde de Vedkommende, som ei vilde noies med den satte Tart, faae mindre ved Aus
