1704
103
Resolutioner og Collegialbreve. Agen efter Mueligheden af Stiftskriveren, Provsten 3 Maii, og Sognepræsten at være gjort, da remonstrere de dem det, og, hvis det ei vil frugte, gives det fogden, og, om. det endelig behøves, Stiftbefalingsmanden til Cors rection tilfjende. Hvor det ikke er venteligt hos Almuen i Sognet at faae saameget Tommer, som til Bygnins gen vil medgaae, skal Gaardene efter deres Storlighed paa Penge tareres til materialiers Indkjøb, hvilke de derforuden paa, egen Bekostning til Stedet have at. fremføre, og derfor ei Noget af Kirken at prætendere; faa at Ritkerne ei gjøre Bekostning paa andet, enb paa Jern, Kalk, Tagstene, og Deller, og ellers hvis til Smedde, Muurmestere, Tømmermænd, Glarmestere og alle Slags Haandverksfolk udgives. Saa fomme og Kirkegaardenes ure og Indhegninger ei heller Kirkerne til nogen llogivt, men Samme fal imellem Almuen i hvert Sogn, hvor det iffe er feet, faaledes deles, at hver Gaard fan vide, naar behores, fin Part at reparere og vedligeholde, hvilket Biskopen i sine Visitationer Almuen paa Kirkegaarden haver at fores. holde, og i beres Nærværelse Indhegningen runden em Kirken at besee. Refer. (til Stiftbefal. og Biff. i Ribe), Designer 6 Mail. tion over hver Degns Rorn Indkomst i Ribehuuse Amt, som Stiftbefal. haver efter den Forklaring, som den 21 de Julii 1688 er gjort over Loven, at forfatte og til Kongel. Approbation at indsende; skulde Præsterne undskylde sig at de ei vide Degnenes Tienberé Quantum, fordi Nogle tage Tienden i reent Korn, og Andre i Negen, saa maae det Qvantum følges, for, hvilket enten Kongens eller Kirkens Tiende paa hvert Sted Hartkorn er anslagen, samt deraf tages den tredie Deel, og lignes paa Sognet efter det Hartforn, hver Gaard I den nye Matricul staaer for. (Saasom det fornemmes, 4 at
