Spring til indhold

Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf/167

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1707.

159

Resolutioner og Collegialbreve.

§. 2. nyde hos Biskopen af de Bøder, hvilke Loven tillæg 19 Aug. ger Præste Enkerne. Naar og nogen af disse vedkom mende Enker indlader sig i nyt ægteskab, da nyder hun af detti Subsidium ikke længere end til hendes Bryle lupsdag proportionaliter fra Mandens Dødsdag at regne; men, dersom hun bliver i Enkesæde besiddende, da ny der hun det til hendes Dodsdag. Hvad andre Efters ladre angaaer, hvis Mænd eller Belyndere kan. have givet enten 50 Refr. cengang for Alle, eller 20 Refr. engang, og siden 2 Relr, aarlig, eller selv efter deres Mands Dod, som i 2det Cap. 7de Art. forklares, til Caffen haver Noget betalt, med dem forholdes det efter de Maader, heilke 1 2det Cap. findes aufert. Ders som nogen af de Interesserende bliver promovett, eller efter reputeerlig Afffee, og ham ikke paalagte Resignas tion, fra fit Embete flytter hen i noget andet Stift i Kongens lande og Riger, og han fremdeles godvillig paa rette Tid og Sted aarlig lades erlægge det engang til Caffen Udlovede, da (men ellers ikke) efter hans Dod nyder hans Enke Nytten deraf. Vil han ikke med stig aarlig Afgivt continuere, stande det ham frit for, dermed at opholde; men de, der have givet 50 Rolr. eengang for alle Gange, beholde Rettighed til deres Efterladte i sin Tib ubrødelig uden videre Ulegiot, omendskjønt de andensteds hen blive promoverte, eller paa ommeldte Maade refignere. Dersom enten geistlig eller verdslig Mand af andet Stift i Kongens Riger og Lande tager til gte en af dette Stifts og dette Verfs vedkommen de Enker, og han ligeledes som hendes forrige Mand vil strax forbinde sig til hos Provsten at give til Cassen, da bør samme hans hustru, som til dette Stift i be melore Maade henhørig, om hun ham overlever, efter bans Død nyde aarlig Pension af Caffen; men, lever denne hendes sidste mand hende over, og gifter sig igjen 5., 3.