315
Resolutioner og Collegialbreve. 1715. Neser. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. at Domkirkens Sognepræst 7 Jan. i Aarhuus er Stifteprovst. Gr. Mag. J. M. Hammerich, Sognepræst til Vors frue Kirke i Aarhuus har andraget, at uanseet det i bemeldte Aarhuus altid har været en gammel Stie og Vedtægt, at de 2 Sognepræster sammelteds, som til lige ere Provster, hver i fit Herred, bar forrettet en Stiftsprovstes Tjeneste, og, ligesom de in Præpositura have været gamle til, fort protocollen til Provstemode, al dog Hr. J. Anchersen, som for nogen Tid siden til Sognepræst til Domkirken i Aarhuus er beskikket, efter- at Hammerich, som ældste Provst i Aarhuus, til det for ste Stiftemode forte Protocollen, og forrettede det, for tilhører, have fegt at give fig selv Stiftsproofkes Embede og Rettighed, hvilket han sig nu ei ale ne fal ville tilholde, men endog prætendere at være Proof over ham; hvorfore sammerich og sig fra sidste Landemode aldeles har holdet, indtil han allern. Reso lution derover havde indhentet. Udi Erklæring have Stiffe befal. og Biff. berettet, at det en rum Tid har været Praris, at Sognepræsten til Domkirken har været tillis ge Provst i Hasle Herred, og Sognepræften til Borfrue Kirke Provst i Ning Herred og at den, sem var Ses nior in Officio, har og fort Protocollen in Synodo; men, som Sognepræsterne ved Domkirkerne overalt i Dan mark ere, efter Capitlernes Reduction, fatte til at væ re Provster i samme Riøbstæder, Hr. J. Anchersen og er faldet til at være Socnepræst til Domkirken i Aarhuus og Prov sammesteds, saa vide St. og Bisk. ikke, om den anførte Praris nu ved Tidernes Forandring kan være nok til at betane Sr. J. Anchersen den Rettighed, som ham efter allern. Kaldsbrev og almindelige Prarin paa andre Steder synes at tilkomme, in. v. Kongen lader dette forblive ved den almindelige og fædvanlige Sfik over al Riget, siden Canonicaterne ere blevne ophævede. Reser. (til Slotsloven i Norge), ang. at lade Rete ten have sin Gænge, og enhver Dommer sit Embede uforhindret at lade forrette, saaledes som han det for sin Operdommer efter Loven agter at forfoare. (Saasem Byfogden i Chriftiania imod Slotslovens krivtlige Ordre har i en tvistig Sag holdt Forbor over en Generalgevaldigers Hustru og Dotter, en Garnisonsskriver og 2 Ju ftits Sergeanter, samt derefter Tingsvidne udskædt, nanfcet 7 Jan.
