1721
457
Refolutioner og Collegialbreve. fit eget ansvar; men hans Protocollers Eftersyn maae 31 Jan. ei negtes Amtmanden, dog at det fleer enten paa Tingene, eller paa saadan en tid derimellem, at Kongens Tjeneste og Justitiens Administration derover ikke bliver forsomt (v); i det øvrige sees ikke, til hvad Ende Amtmanden, har begjert, at Sorenskriveren i Ryfylke maatte tilholdes ei at foretage sig nogen Forretning, eller Tingss vidne udsæde, i de Sager, som Kongelig Tjeneste angaae, uden Amtmandens Vidende, (helst saasom denne efter fin Juftruction er forbunden enten selv eller ved Fuldmægtig at mede paa de ordinaire Tinge, og de extraordinaire bestikkes af ham selv og ingen anden, i hvilke Tilfælde Bedk. for ham nedvendig maae andrage, hvad grundig Massag de til saadan Ansøgning fan have (x). Paa Amtmandens Besværing over der Indgreb, han formener sig i sit Embede at være feet af omtalte Sorenfriver, som ei alene har udsat endeel Børnepenge hos saadanne Berger, med hvilke Amtmanden, der efter formening ellers for Sligt fulde repondere, ei synes at tunne være fornoict, men endog paa Amtmandens Begjering ei fal ville til Eftersyn indlevere n Protocol; og paa Grund af Regl. 24 Febr. 1708, §. 7). Refer. (til Magistraten i Kjobenhavn, samt 10 Febr. Notits til Politie og Commerce-Collegium), ang. hvorledes den Slagter ibidem, fom 3die Gang overtræder Tarten, saa og Langet med Concipisten, som i en Suppliqve har beskyldt Collegium, bør straffes. Omendskjønt Lauget for deres i en Supplication til Kongen mod Policies og Commerce Collegium anførte grove, nærgaaende og ubeviislige Beskyldninger, havde fortjent, at med dem efter Lovens Strenghed til Strass Lidelse burde forfares, modereres deg Straffen denne Gang saaledes: 1) At de Alle, som have underskreven Suppliqven, bør gjøre Afbedelse, tilstaae deres ubesviede, uberenf $f 5 (+) See Forordn. 19 Aug. 1735 S. 25, 4 Refer. af 24 Maii 1782, 25 Julii 1788 og 26 Martii 1790. (x) See Fd. 1735, §. 1, samt Refer. 17 Martii 1779 og 4 Jan. 1788.
