1729 708
Kongelige Rescripter, 23 Decbr. iffe funne være berettiget til den Løn og Indkomst at nyde, som Forordningen dicterer; men han skal da, indtil han til et andet Capellanie eller Brod vorder befordret, lade sig noie med at nyde sin sømmelige og nodtørftige Ophold af Sognepræsten i Kaldet, som dog af Biskopen og Provsten efter Stedets og Kal dets Omstændigheder skal regleres, hvorimod Capellanen da og skal være pligtig at fomme Sognepræsten til Hjelp i alle præftelige Forretninger; men, hvor Ral det er af den Vidtløftighed og Beskaffenhed, at Sognes præsten desformedelst endelig maae have og holde en Cas pellan pro Persona (e) der maae Capellanen ei forskydes, men ban nyder sin Lon efter Forordningen, endskjønt Omverling med Præsten i Kaldet steer. Saa befales og herhos, at, naar nogen Præft en Capellan pro Persona til Hjelp i Embedet i Anledring af forbes rørte Forordning maatte behove, da haver Biskopen derhen at see, at, naar der i et andet Kald i Stiftet maotte findes en saadan Capellan, som den afdsdè Præst kunde have formedelst Alderdom og Svaghed voceret, og Efterkommeren i Embedet ikke behøver eller forlanger, at da samme Cappellan, naar ellers ikke noget paa ham kunde være at sige, samt ellers faalænge der findes flige Capellaner i Stiftet, ikke nogen Stu diosus vorder Kongen af Biskopen med Sognepræ ften, som ham kunde behove, hans Forevidende og Sami tykke bragt i Sorflag, for at blive forflyttet, og efter ovenmeldte Forordning at erholde paa samme Capellan Embede Kongelig Approbation og Raldsbrev, som Sognepræsten udløser og bekoster: men, fulde iffe der i Stiftet findes nogen saadanne Capellaner, hvors med den Sognepræst, som paa forberørte Maade behø ver en Capellan pro Persona, kunde blive forsynet, da udvælges (e) Cfr. Refer. 2 Martii 1742.
