1733 150
- ISO Dec. Kongelige Rescripter, Refer. (til Biskopen i Sjelland og Amtmanden over Frideriksborg, og Kronborg. Umter), ang. at Gevæhr Sas Ladefteder at uddrive; faasom de af Drammens Indbyggere, som Suustommer behave, bør kjøbe det fra Boigderne neden for Weffoffens Sangbrug. Alle de øvrige Districter i Aggershuus Stift, som ved seneste Forordning ere tilladte, af deres Skove at fremdrive Sielker, maae dog intet anderledes forstaaes end Maalbjelker, fom herefter alvorlig fal være forbudet, baade fra Roden at bugge og at udfibe Undermaals Bjelker, uden hvad der virkelig er faldet af Toppene enten fra Maalbjelker eller fra Maal Saugtemmeret; og hvo, som efterdags betrædes med at nedbugge noget Træ, enten til Saugtommer eller Bjelker (hvor de ere tilladte), som itke holder det i seneste Forordning dicterede Maal, fal for hver Stof af saadant undermaal betale ste Gang en halv Rdlr., eller og arbeide i næste Fæstning udi Jern, faalænge til samme Beber ere aftjente, beregnet til 6 ß daalig, som da bliver 8 Arbeidsdage for hver undermaals Stok; den Gang dobbelt; men 3die Gang ftraffes med Slaverie for beres livstid. Og, paa det ikke under Navn af Top Stokke ffal vorde fældet undermaal fra Noden, saa skal fogderne tilholde Bøigdelehnsmændene, at de med en ny dertil aparte indrettet mærk Øre stal mærke alle saadanne Top Stokke, fom virfelig ere fældede af det aavirkede Maaltommer, forend de maae bortføres fra Stedet eller Stubben, hvor de ere fældede, og det uden allerringeffe Forsommelse, faasnaut nogen Bonde om saadan Mærkning anholder; hvorfor Bonden skal betale til den, som Mærkningen forretter, 4 ß for hver Tylt; lis geles sal al den Trælast, som nu er forbudet, og dog førend dette Forbuds Publication virkelig er bugget, mærkes med fornævnte ny mark re; thi hvor siden nogen forbuden vælast findes eller opda ges, som dette mærke ikke er paaslaget i Enden, faaledes at det fjendelig kan fees, skal den ei alene være confisqveret, men endog baade Sælger og jeber betaie for hver saadan udmærket undermaals- Saugot eller undermaáls Bjelke 1 Rdlr. 2) Saugbruget baade i Aggershuus- Stift og Chriftianfand: Stift betreffende; Enhver Sangfoged eller Saugmester fal ved hvert Mars Vaarting, under corporlig Eed, forklare, hvor mange Bord de for deres Principaler det næftforrige Mar have jaaret, af hvad Sortement, Fuur eller Gran, samt af hvad Tykkelse: ligeledes fal Saugbrugerne selv, ved hvert
