1733 152
Kongelige Rescripter, Dec. søge Tikjøb Kirke, men de der værende Tydske mane søge og berjenes i den Tydske Kirke i Helsingøer. (Efter foffe blive fejaarne 4 Baghuner, maae paa Beige desaugene ikkun affjæres 2, hvorved aile Bordene blive vandkantede, og kiendelige fra Kjobmands Bord. Hvis nogen efterdags paa nogen Boigde Saug enten fjærer Bordene anderledes, eller be trædes med at ville fore Bord derfra, enten til udfibning eller til Forhandling i Kjobiæderne, fal ei alene Bordene være confisqverede, men endog baa de Sælgeren og Kioberen betale for hver læs eller Eylt af saadanne Bord i Strafboder 10 Rdlr.; og. hvis det skulde befindes, at enten Fogden eller Bøige delehnsmændene ikke dermed have havt al mulig Opsyn, eller og om saadan forbuden Handel havt Kundskab, og dog dermed feet igjennem Finare, al Sogden bode 10 Rdlr. 1te Gang, og Lehnemanden Halvdelen saa meget; aden Gang dobbelt; men 3die Gang have deres Embede forbrudt. 4) Ingen, af hvad Stand eller Condition han end maatte være. som selv inaen Saug eier eller bruger, maae efterdags kjøbe Saugtømmer fra første Haand, eftersom saadant Tømmerkjøb alene tilkommer de rette Saugbrugende. Skulde nogen anden vedkom mende efterdags understaae fig at opkjøbe Sauga tømmer til Forprang, sal han for den te Gang, han dermed betrades, bode 300 Rdlr.; 2den Gang 500 Rdlr., og 3die Gang dobbelt, eller og straffes paa Kroppen med Arbeide i næste Fæstning, faafremt han ikke formader Boderne at udrede, Ei heller maae nogen Saugforpagter i sin Forpagtningstid fade mærke eller fjobe mere Saugtemmer, end vir Felig behoves til den forpagtede Saugs bevilgede Avantum Bordskjørsel, og til fornoden Beholde ning at have, indtil det andet Mars Tommer igjen udkommer, og, naar Forpagtningstiden er erfpires ret, da aldeles ikke med nogen Mærkning eller Saugtommer job at have at bestille; men hvad Saugtemmer, som da ved Saugen maatte være i Behold, at sælges enten til Selve Sang Eieren, eller tif den, som siden maatte faae Saugen i Fors pagtning, og det under ovenbemeldte Straf. En delig, og paa det at alt Ovenskrevne, med hvis videre i Forordningen for det hele Rige herefter vorder anordnet, desbedre og tilborligere kan vorde holdet. befales at ei alene Amtmændene og Fogderne paa Landet, samt Toldere og Toldbetjente i Kjøbstæderne og ved Ladepladserne, dermed skal have alvorlig Indfeende, og det under deres Embeds Fortabelie, (98:
