Spring til indhold

Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf/190

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1734. 184

Kongelige Rescripter,

To Maii. eftersom det ved Forordn. af 26 Septbr. 1732 faaledes er bleven regleret og anordnet, at Sagfegerne, hvad heller de ere Eftermaalsmænd, Herskab eller Øvrighed, funne nyde Omkostningerne erftattet, men i Steden for, at i Kjobsæderne burde findes bedre eller i det ringefke lige god Justits og Midfjerhed til det Ondes Affaffelfe, skal det findes langt fettere beffaffen især med Tyse, at, endkjent de attraperes, skal de Bedkommende dem alligevel under adskillige Præterter lade ehapere, hvilket alt, det være fig Justitiens flette Haandhævelse, eller det paafolgende Onde, af intet Andet skal reise fig, end fordi der findes egentlig ingen Omkosninger i Kiobstæderne for Haanden, fom der paa Landet efter ovenmeldte Gorordning haves, hvormed de funde forfolge saadanne Sager til de Sfyldi ges Afftraffetfe, hvorover, naar en fattig Borger bliver Sagsøger, maae han lade det gaae som det fan, og tie med fin Skade, og, naar det træffer paa en Anden af en bedre Tilfand, sparer han heller fine Pence, end anvender dem paa saadan Maade, booraf ban seer fig at have Skade; og, hænder det sig, at faadan Gag af Øvrigheden burde forfølges i Steden for andre Bedkommende, ffal Samme af dem ikke vise mere Ombyggelighed derfor end Andre, og det fordi de forud fee, at de hertil erfor drende Bekostninger vil tages af Byens uvisse Indtægter,' der da vil blive en Afgang for dem (s): over saadanne og deslige Omstændigheder fal Misgjerningerne i Kjobkæderne iblandt faa uformærkt uftraffet hengaae. Imidlertid forestiller Stiftbefal. Derhos, at dog for nogen Eid siden 2 deslige Sager al være udforte, dog ikke efter de Wedkem mendes egen Drivt, men efter Ordre og lovlig Formaning, nemlig den ene ved By og Raadßne Skriver D. Horneman i Nyborg som Eftermaalsmand imod hans Broder afg. Hr. Horneman i Kjerteminde, hans Ente, A. . vid, og en Student ved Navn 2. Mørk, som begge ved oplagt Naad bavde dræbt bemeldte Hr. Horneman, i hvilken Sag Omfoßningerne skal oplebe til ongefær 2000 Rdlr., paa bvilke ekostninger ventelig af bemeldte A.. Svids og Mørks Midler skal kunne blive betalt 600 fil 800 Mole., men til det ovrige fat intet være, hvilket Byfriver Horneman fom Eftermaalsmand vel fulde betale, men at være ham umuligt den anden Sag udført ved Borgemefter J. Jacobsen i Faaborg, som vrighed, imod Abigael Møller fammesteds, der blev beskyldt, med Fors givt i Belling at have ombragt en Vige, og hvilken Sag hun dog efter den erganane Landstings Dom skal med Eed have fralagt fio, til hvilken Sags Befoßninger, der fal opløbe til henimed 250 Mblr., ikke heller al findes Noget, da hun imod den aflagde Eed er befriet for Omkostninger, og uvisse Indkomster, som deftige Omtof nine ger ellers efter Loven fulle tages af, ffal i de fleste Kiøb- (s) Cfr. Skriv. 1 Martii 1766. Kæder