1736. 480
Kongelige Rescripter,
28 Junii. anatomico, som et publique Sted, tunde anordnes 3) at Kon gens Intention med de Chirurgie Bidenskabers Befordring des vissere kunde opnades, om Generaldirecteuren for Chir urgien blev befalet ved de af Facultate Medica holdende Eramina over Candidatos Medicine og Jordemedre, som Co Eraminans, at indfinde sig til den Tid og paa det Sted, som Facultetet. beqvemmeligst maatte eragte: 4) at Enhver uden Erception, der vil udgive Medicinske og Chies urgiske Skrivter, maa og bør lade Samme beberigen cen furere (b), hvori Generaldiret. Cruger ikke heller har be gjert at anmaffe sig noget Besynderligt: 5) ang. Besigtelses: Arrester over farlige Blessurer og døde Legemer, at Facultas Medica ingen Grund har til at disputere General Directeuren, at være berettiget til, Gamme af de her væs rende Chirurgis at begjere, da han ei forlanger den Rettighed, uden for derved desbedre at anføre de unge Chirargos, og over forekommende Dubia selv conferere med Chirurgis til deres desstorre Færdighed og Accuratesse i Feemtiden: saa holder Justitse. sier og de Øvrige det mere conform saavel med Kongens Hensigt som med For figtighed, hellere at befordre end hindre de Weie, der kan tjene Generaldirecteuren til sit Embedes destroligere Jagte tagelse; og eragter det at være nyttigt, at der i de Chirurgiske Forsamlinger raisonneres over vanskelige Casus, og at Samme blive bel undersøgte, da Generaldirecteur Cruger i det øvrige ikke skal have forlanget at gjøre sig fels til Arbitrum og Demmer over Lethalitatein Vulnerum, og at der er desmindre Uorden i den Fald ber i Danmark og Norge at befrygte, da slige Refponfa de Lethalitate Vulne rum ikke fordres, uden iblandt ved den Militaire Stand og i de Tydske Provincer, da det i begge Tilfælde Ingen er forbuden at søge dem. paa det Sted, hvor Judex competens eragter det for tjenlig og tilforladeligft. 6) For des bedre og bestandigere efter den Kongelige Befaling at fastsætte limites paa begge Sider imellem det Medicinske Facultet og Generaldirecteuren for Chirurgien, samt for at befordre, som det ganske Medicinalvæsen, saa og Chirurgiens og Anatomiens Opkomst, anseer Justitsraaden og de Andre for det fikkerste og bestandigste Middel, om kons gen efter det Medicine Facultets forben gjorte Begjering Kiøbenhavn vilde anordne et Collegium Medicum, og Samme at besætte med adskillige i begge Bidenskabet, Medieinen og Chirurgien, habile Mænd, og in Specie, saa ofte Chirurgica forekomme, med de habileste her værende Chirurgis hvilket Collegium fulde decidere i alle over det, Medicine Facultets og Chirurgiens Limites, eller over ftridige Obductionsfedle de Lethalitate Vulnerum &c. forefal dende Disputer. Saaledes formener Justitsr. og de Porige, den fuldkomne Direction over alle Chirurgos og det hele Chirurgiske Desen kunde efter Forordn. af 30 April 1736 (b) See Rescr. 14 Septbr. 1770.