Spring til indhold

Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf/487

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1737

481

Resolutioner og Collegialbreve. 1736 forblive hos Generaldirecteuren for Chirurgien og 28 Junii. at altsaa Anatomien og Chirurgien kunde formedelst Profefforum Medicine og Generaldirecteurens Emulation be.. dre fomme i Drivt, hvis Chirurgiens Directeur blev tilholdt paa End, og Facultas Medica paa Latin publice og privatim at docere Anatomien. Til dette Collegium fufde Generaldirecteuren for Chirurgien, saavelsom Alle og Enhver henvises, og der under sortere i tvivlagtige Tilfæl de, og ellers naar en ftovre Autoritet udkrævedes, eller der forefaldt noget Klagemaal i Henseende til Chirurgien enten over Generaldirecteuren eller andre Chirurgos, eller faa ofte der ellers Noget var til de Chirurgiske og Anatomiske Videnskabers Fremvert at foranstalte; og at Facultas Medica faa meget mere dermed kunde være tilfreds, som det er at vente, at det Medicine Facultet i famme Collegio tilligemed Liv Medicis faaer beffandig Sæde og Stemme, samt at det da videre beroer paa Kongens Godtfindende, hvem der ellers, enten Generaldirecteuren for Chirurgien, eller Andre, som ordentlige Asesores i famme Collegio, skal bestikkes, saasom der da i dette Col legio ikke aleneste alle imellem Generaldirecteuren og An dre enten Medicos eller Chirurgos opkommende og Medici nen, Anatomien eller Chirurgien betreffende Stridighe der, kunde allerbedst debatteres. 7) Forestiller Justitsv. og de Andre, hvor tienlig det vilde være, om Kongen maatte finde for godt, til at forekomme Disputer, og at indfore en god Harmonie i Fremtiden, at etablere Directionen over Chirurgien paa en ret og faßt Fod, og give Generaldirecteuren for Chirurgien en specifiqve og tilstrækfelig Instruction, og deri in specie at determinere, hvor ledes han med fit Godtbefindende og Raad skulde gaae Chirurgos tilhaande i alle Slags Tilfælde, og de derimod igjen til den af Kongen intenderede Anatomiens oa Chirs urgiens Opkomst, fulde altid i vigtige og farlige Tilfælde forlange og admittere hans Concurrence, dog uden nogen Betaling og de ellers at fulle entrere i alle til dette Maal tjenlig eragtede eller fornodne Anstalter, saalange Gligt Fan fee foruden deres Stade eller Omkostninger: hvorved det formodes, at alle Amts Chirurgorum Gravamina vil af g selv bortfalde, hvilke desuden for en stor Deel befindes at være af aanse ringe Importance, og Juftitsr. m. de Fl. i 8 specificerede Pofter have forestillet; af hvilke de z første af Generaldirecteuren negtes, og af Amts - Chirurgis ei bevises. Ang. den 3die, 4de, ste og 6te Post, da forestille de, det var at ønske, Amtschirurgi vilde lade det gemene Bedste og de Chirurgiske Videnskabers Opfomit hae ve Præference for deres egen Comoditet og private Hens gter, og concurrere til et saa nyttigt Diemærke med Gee neraldirecteuren, og paa saadan en Maade, som han har foreslaget, arbeide med felleds Kræfter, især da han ikke ffal have anmodet dem om Noget, som kan hindre dem i Deres IV. Deel. I Bind. 56