1737.
505
Resolutioner og Collegialbreve.
sterne betale for de Svende, de have i Arbeide, stal 13 Sept. vedblive, indtil Laugets Gjeld er betalt, men ei længe re; og at saa de 20 Rdlr., som hver ung Mester bes taler ved Indtrædelse i Langet, fremdeles skal vedva re, Halvdelen deraf til deres Lauge Fattiges Caffe til de Uformuendes Soulagement i deres Trang og Begra velse (z), og den anden halve Deel til hjelp til at faae Laugets Garverie engang igjen i Stand for: Chvilke 2 Slags Udgivter d. 16 Junii 1727 03 25 Mai 1734 var bevilget til Gjeldens betaling, hvoraf nu kun refter 700 Rdlr.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggers 13 Sept huus Stift), ang. Skarpretterens løn af Stif tets Kjøbstæder. Gr. A. 2. Ledel, Skarptetter ved den Militaire Etat i Norge, som derfor nyder aarlig Løn 100 Rdlr., og Betaling for hver Erecution, bar andraget, at Magistra ten i Christiania har tillige antaget ham, til at forrette Starprettertjeneste i Byen og dens Districter imod 16 Mdles aarlig Løn, 12 Rdlr. til Huusleie, 30 Rdlr. i Reisepenge, samt Betaling for hver Execution, og aarlig at indfræve Mestermandspenge i Christiania og Bragernæs, hvilket sidste, saasom bet beroer paa Enhvers gode Billie, ikkun skal udgiøre en liden Summa; og, som han ellers er bleven beordret, at forrette de i Stiftet forekommende Executioner, for hvilke han, foruden fri Skyds, ei nyder mere end efter Ordonancen, saa at alt det, han for tjener, skal bortgaae paa Underholdning og Reiser for sig og Karl, saa har han, fiden han ikke nyder af Stiftets- Bønder de sædvanlige Meftermandspenge, som de andre Stifter indkræves af Fogderne, udbedet sig Befaling, at Bekomme de overalt brugelige Mestermandspenge, paa fan- Det af Fogderne, og i Kjøbstæderne af vedkommende Bes jente aarlig indkrævede, eller og at ham af Byerne i Stiftet maa tillægges aarlig Len 100 Rdlr., imod hans Forpligt at forrette Skarprettertjenesten overalt i Stiftet upaaklagelig. Af Stiftbefalingsmandens Erklæring er fornummet, at de ansøgte Mestermandspenges Oppeborsel paa Landet vilde blive Landmanden, som desuden maa Sydse Mestermanden til de Steder, hvor Executionerne Fat forrettes, til Besvær, og at han derfor har holdt for bedst, at ingen Mestermandspenges Indkrævelse i Kjobfæderne og paa Landet blev tilladt, men at Mestermanden Ji s (z) Igjentaget i Plac. r Septbr. 1762. i det
