Spring til indhold

Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf/544

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1738. 538

Kongelige Rescripter,

17 Jan. Drab har været rygtet og beskyldt, men dog bleven frikiendt, undtagen for Omkostningerne, den Ene, som har været beskyldt for at have fedt Barn i Delgsmaal, men paa samme Maade, undtagen for Omfoftningerne, er ble ven frikiendt ved Hoieste Ret; og den Anden, ved Navn Jacob Lobner, som havde med Hug og Slag overfaldet en Huusmand der kort Tid derefter døde, og ved Hjeme og Landstinget, siden dette Overfald ikke egentlig eragtes at være Aarsage til hans Ded alene, demt til Bøder og Omkostninger; men, som ban endnu fidder arresteret, saa Har Stiftbefal. derhos indstillet til Resolution, hvad enten det ved de over ham ergangne Domme fal forblive, og han paa fri Fod stilles, eller og Sagen til Høieste-Net Fulde indstævnes; hvorhos Stiftbefal. har forestillet, at hos deslige frikjendte Versoner intet synderligt formedelst Fattigdom skal være at erholde til de paa dem anvendte tilladelige Omkostningers Erstatning; og at bolde dem arresteret, fordi de et kunne betale saadanne Omkostninger, vilde blive en uendelig ufornøden Burde for Kjøbstæderne eller Landet, hvorover han udbeder fig Resolution, hvor Jedes dermed skal forholdes: 2) at, som det i Reser. af 1 Octobr. 1734, §. 8 er bevilget, at Procuratorerne maae, naar de i Delinquentsager reise paa Landet, tillægges til Sortering 1 Mt. for en halv Dag, og 2 Mt. for Dag og Mat, og efter Befal. af 23 Decbr. 1735 samt 23 Novbr. 1736 fal de i sline Sager, foruden fri Fordringskab, ny de billig Kost og Læring, samt efter Refer. af 6. Septbr. 1737, ang. Fifcalers Beffiktelse, fal de ei nyde videre til Fortæring, end hvad Stiftbefalingsmanden, med Kongelig Approbation faffætter; faa, siden Procuratorerne skal ha ve andraget, at de ei nær skal kunne udkomme med diffe Marf, har Stiftbefal. derbos udbedet sig Resolution derom; 3) at een Chirurgus eller Flere undertiden erfordres, deels til at aabne et Legeme, som kunde være dræbt, eller i andre Maader omkommen, deels at gjøre Besigtelse i Saarmaal, og deels at være fyge Delinqventer assisterlige, med videre, og det ikke alene i Kjøbstæderne, hvor de boe, men endog nogle Mile ude paa Landet, som de i alt paastaae Betaling for; og, ihvorvel de bør betjene de Fattige efter deres Embeds Pligt uden Betaling, at de ikke uforsvarlig i Mangel af Hjelp fal crepere, saa finder Stiftbefal. det dog i fornævnte Tilfælde alt for befoærligt for dem, om de fulde gjøre det for Jntet, og der hos forespørger fig, om ikke en Chirurgus i saa Fald en billig Belenning af Kjøbstæderne eller landet maatte tillægges 4) at endeel Skrivere ved Retterne ei fal ville udlevere Acter eller Documenter til Delinqventer eller Fattige, som Beneficium paupertatis ere forundte, førend de faae Betaling for flet Papir og Indbinding, hvorover Procuratorerne i faa Maade maa gjøre Forud for Deline qventerne, ligesom de Fattige maa see at skaffe Betaling hertil, hvad heller de kan, eller ei, hvorover han ved en Op