1732 82
Kongelige Rescripter, 31 Oct. fig de fattige af Borgerstanden og dimitterede Militaire for Intet at ter at bortbære.) 31 Oct. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. hvorledes Indvaanerne paa Sundmoer i Trondhjem maae fælge deres Bare, og Tart at sættes paa de Vare, Bonden behøver af Borgeren at kjøbe. Gr. Amtmanden over Romsdalen 2c. bar nedsendt en af Sundmoers Almue til ham indgivne Klage: 1) at Magis ftraten i Trondhjem paa nogle Aars Lid ved opslagne Placater have foreskrevet Sundmeringerne en vis Tart, hvorefter de maae fælge deres til Trondhjem bringende fede og andre Bare: 2) at det ved samme Placater bliver dem formeent at fælge deres Bare i Partier til Byens Hofere, ferend de øvrige Indvaanere fig efter Fornedenhe have forsynet, hvorudover Almuen deftolængere maae opholde fig i Trondbjem: 3) at de fide Afgang i Begten, ved det at de Varene i Smaa-Pluk til Indvaanerne maae udsælge: og 4) at dem foraarsages den Uleilighed, at, naar Borgerskabet har udsøgt det Bedite, nodes de siden til at overlade den udvragede Rest til Høkere, for hvad de dere for vil give. Saalænge foreskrevne Sundmøringer vil have Til labelse at udsælge deres Bare i store og smaa Partier, og i saa kort og lang Tid, som de selv finde for godt, hvorved de nyde selv samme Ret og Frihed som de sig af Hoferie nærende Borgere, bør de og lige saavelsom disse, efter al Billighed, sælge deres Bare efter de fores skrevne priser, og i den Henseende har Magistraten, i Anledning Lovens 5-4-8, havt Foie til at foresæte te Sundmøringerne lige saavel som Høkerne saadanne visse Tarter, thi ellers bleve Hoferne, der maae kjøbe deres Vare af Almuen, ganske betagne al deres Fordeel og Næring, hvoraf de skal leve, og svare Skatter og borgelig Tynge; Byen ogsaa i Almindelighed derunder vilde lide, ved det at Almuen funde opskrue Barene saa høit de vilde, da det dog er saadanne Ting, som menige Mand til deres Subsistence og Huueholdning nødvendig behøver: men derimod skal det være Sundmørs Al mue
