233
Resolutioner og Collegialbreve. 233 1741. beles rækker dette Verf Haanden: faa, paa det Enhver fon 2 Decbr. være vidende om de Ansialter, som berom fat gjøres, og hvorledes det i Fremtiden med de rette Fattiges Forpflegning fal forholdes, er følgende Anordning forfattet. om §. 21 Der skal strap i Stiftets Kirker af Præsterne Cap. I. paa Prædikestolene om Søndagen free efterfølgende Tile Anstalternes lysning og alvorlig Advarsel, hvilken, om fornoden Publication. gjøres, paa flere Sondage skal igjentages: 1) at alle §. I. fremmede Ledig og Losgængere, som ei have rigtig Pas, skal forføie sig til deres rette hjem, eller de og an dre, som have hjemme i det Sogn, hvor de sig opholde, strar eller til næstkommende Paaske søge Tjeneste,' efterdi det vorder ingen tilladt, at hendrive deres Tid i Orkes Toshed, at sidde paa egen haand, og lade sig leie Dagetal, men de skal Alle forsyne sig efterdags med flig aarlig Tjeneste (c): 2) alle fremmede rette et Tere, som ei formedelst Alderdom og Svaghed kan fore tjene deres Underholdning, og ei paa det Sted eller i det Sogn, hvor de findes, have havt deres hjem eller Tils hold i 2 Alar, skal forssie sin til deres Fødested, hvor de ere komme fra, hvilket og bør være deres rette Blivested, for tilkommende Tid, at der sammesteds kan vorde gjort Anstalt til deres Underholdning; men de, som tilhøre Sognet, og de, som der have opholdet sig i 2 Ant, søgt Kirken og Herrens Alter sammesteds, skal ansees for Segnets Almisse Lemmer, og skal strar anmelde sig hos Magistraten og de Sattiges Forstandere i Kjøbstæ derne, fame hos Lehnsmændene og Præsternes Med, hjelpere paa Landet, hvilke, efter at de noie have unders søgt enhvers Beskaffenhed og Tilstand, skal antegne dem, som de ansee at være rette fattige; unde hvilke alene de skal forstaaes, som formedelst Alderdom, Svaghed og Skrøbelighed ei kan arbeide;, men dem, som de skjønne P5 et (c) See Nefer. 25 April 1750 og Forordn. 9 Aug. 1754.
