1742 284
Kongelige Rescripter, 19 Jan. faa at ben eller de af Sysselmændene, som beviisligen befindes at forholde Parterne de afsagde, Dommes Be skrivelse, skal efter bemeldte Forordnings Bydende libe og undgjelde. (Efter Forslag til Justitiens Haandhævelse Da dens ubekjendte Lob at fremme, fra Amtmanden, som androg, at, endkjent Dommene for Retten begieres be Trevne, og af Soffelmændene ere belovede, al dog Bedtommende hos Endeel ikke efter Affordring funne erholde bem; men, naar derudover Syffelmændene for Nettens Neg telse blive indstævnte for Overretten, blive de ofteft iffun an feete med en liden Pengemulet, under Paafkud, at saadan for Retten dog forhen belovet Dom burde have været begiert og afhentet ved 2 Mænd, endfjont liat buerfen ved Loven findes paabuden, eller paa andre Steder i Kongens Riger og Lande at være i Brug, med mindre Dommens Beskrivelse var bleven negtet; faa at Almuen ved faadan Omgang iffun fores enten i Penge udgivt, med at bekoste Opreisning paa. Dommen, naar de ikke funde faae den i rette Tid beskreven, eller de og mage tabe deres Ret.) 19 Jan Refer. (til Stiftbefalingsmanden over Island, og Biskopen over Skalholt Stift), ang. naar Collationer paa Præstekald maa gives, og i Hvilket Tilfælde Studiosi kunne nyde middelmaadige og Bedre Rald. Gr. Biskopen bar andraget, at, naar der i Stalbolt-Stift en Præst bortdoer, eller et ald bliver lediat, Fynder ftraren, uden hans Videnskab, een af de nærmeste Præster, endog Studiosi, som fra Stolen ere demitterede, fig at søge om Kaldet, og erholde Collation derpaa bos Amtmanden, og det ferend nogen af dem, som langt bedre ere meriterede, fan vide deraf; af hvilken Kaldenes shaftig Bortgivelse fal flyde Dette, at, naar et fattigt langt fraliggende Præstekald ver oder ledigt, ffal neppe nogen Studiofus funne persvaderes det at antage, faa at Menigheden til samme kald mda være for uden Sielesorger 1 a 2 Aar, fer han fan befommes: dess aarfag formener Biskopen, at det kunde være bequemnt, om Kongen vilde sætte en vis Termin 4 til 6 uger, inden bvis Udgang intet Præstefald maatte bortgives. Paa det at Biskopen, i Folge Refer. af 10de Maii 1737, tunde corres spondere med Amtmanden om de vacante Bræftekald, og dem, ban, faavel efter Anordn. af 11 Martii 1733, som i andre Maader, formneuer dertil, frem for Andre, at være meriterebe, Maa
