1742.
311
Resolutioner og Collegialbreve.
hvor de intet Hartkorn eie i Sognet, endfiont de ikke enten have contribueret noget til Skolens Boaning, ei heller her. efter contribuere til Ekeleholderens aarlige Løn, tagende der. tl Fundament af Forordn. under 23de Jan. 1739, som giver Patronen, naar han er tillige forfte Lodseier, ene Rettighed til at antage Skoleholdere, og, naar han intet Bøndergods eier i Sognet, da at alternere med de andre Lodseiere. Men, da ovenbemeldte Skoleforordning ved fenere Anordning er modereret on yderligere erpliceret, i Henseende til de store Bekoftninger, Skolevæsenet derefter vilde bave udkrævet, faa ere vel Kirkerne blevne befriede for Udgivt til Skolerne, Men derimod er ikke noget nyt bleven determineret, angaaen de Skoleholderes Antagelse, faasom den sidste Anordning claufuleres saaledes, at den forhen udgangne Skoleforord ning kulde blive et bestandig Bafis og Reglement for Skoles boldet i Danmark, saavidt den ikke ved den senere Anordning bar bleven modereret eller forandret. Men, som det Funs dament, paa hvilket Kirke Patrenerne vare bevilgede Rettig. bed at antage Stolcholdere, bestod derudi, at Kirkerne den Tid fulde contribuere af deres Tiender til Skolernes Bags ning og lærernes Len, hvilket nu ikke mere erifterer, da det er paalagt Proprietarierne, som Lodseiere i Sognene, at an laage og befofte faa mange Skoler, som efter Stedernes Si tuation udkræves, til ungdommens Nytte, bvorefter de og faa alene bave concurreret med hinanden til Skolevæsenets Judretning, og imellem sig selv indbyrdes repartere og ligne de Bekolininger, som udkræves til Skolernes Bygning og Skoleholdernes aarlige Underholdning, uden at Kirke Eierne dertil noget videre contribuere, end de tilforn til Altarlyfene anvendte Penge; hvortil oafaa kommer dette, at mange Pros prietarier paa egen Betoftning have indrettet Skoler paa deres Gods, uden noget Glans fremmed Tilskud enten dertil at begjere eller nyde: faa ere Omstændighederne derved merke lig forandrebe; og eragtes det saaledes ikke billigt, om den ene Fulde bygge Stolen, og underholde Skoleholderen, og en anden have Fribed at antage Personen, og at indsætte hvem ham godt synes, endkjent han intet contribuerede, ens ten til det ene eller det andet; da det og derforuden er gandske fridende imod den seneste Anordnings rette Mening og Diemerke, som udtrykkelig melder, at Proprietarier, som selv vil indrette Skoler paa deres Gods, fkal i alle Maader Temp:6, og dertil have aldeles fri Hænder. Da, siden det fornemmes, at begge Barter i saadanne forekommende Eil fælde beraabe sig paa Forordningerne: faa er funden för godt, at derudinden deslige Disputer saaledes skal forholdes: Martii. 3° Proprietarier, som have bygget Skoler, der har §. 1. foftet dem over 300 Rdlr., saaledes at de ere grund. murede, eller i Binding, og murede med Steentag, eller ogsaa de Proprietarier, som ordinaire Skoler 11 4 alene
