Spring til indhold

Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf/412

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1743 406

Kongelige Rescripter, 12 Jan. Byfogden paategne, hvad Tid de have været færdige til Afsendelse (t). 18 Jan. 18 Jan. Reser. (til Professor Astron. P. Horrebov), ang. at Paaste Hoitid skal altid i Kongens Riger og Lande celebreres efter den Gregorianske Stiil, ligesom det forhen og Anno 1724 er feet. (Vaa bans, i Anledning af: 1) at i Aaret 1744 bliver den Difference, at Vaaf n efter den af Proteftanterne i Eydkland antagne Regning inda falder den 29de Marti, men efter den Gregorianske Stil Den ste April, og 2) siden den iblandt bemeldte Protestans tere i saa Maade brugelige Stiil ifte i Kongens Riger er bleven indført, men Vaaffefeftens Holdelse bidtil har beroet ved Stilum Gregorianum, gierte Forespørgsel, om Methodus Gregoriana fremdeles, og ligesom det er feet 1700 og 1724, da üoregningen ligeledes bar discreperet, fulde felges, eller om Kongen i dette Eilfælde vil træbe til Proteftantes Germaniæ, da det ført maatte vides fra Rigsforsamlingen til Regensborg, bvad Slutning berudinden maatte vorde tagen). (u) Reser. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. hvorledes Læredrenge til Land og See: Etas ten maa hverves. Gr. Oldermændene for Haandverkslaugene i Kjobenhavn have begjert, at ingen Lærebrena, fom, til at lære et eller andet Haandverk, bar ladet fia i Lære indskrive, enditjent han fig godvillig kunde engagere i Militairtjeneste, maatte antages, men at han sin Læremester maatte tilbage. Teveres, for fine Lære Aar at udftaae. Kongen fin der, at den Militair Etaten forundte Frihed, at hverve Lærebrenge, naar de til Krigstjeneste have Loft, foraarsager Laugsmesterne baade Skade og Fortrad, i Henseende at des Lige Lærebrenge oftest, naar de med lydigbed eg ellers i andre Maader sig imod deres Meftere forsee, ved at antage Militaire Tjeneste, foge at undgaae Straf, saa at Mesterne Derudover deels betages den fornødne Lydighed af saadanne Drenge, deels og maa tage Skade, naar saadanne Drenge, Der har koftet dem Meget til Underholdning og Klæder i de forte Aaringer, i de sidste Lære- Mar borilebe, da de kan bave lært noget, og være iftand til, ved Acbeide, at indem aisere Meflerne for de paa dem gjorte Befofininger, og fors sjene noget til deres Underholdning. Derimod er det ogsaa paa den anden Side klart, at Didermændenes Ansøgning ce al- (t) Af Rothes Referipter I. 445; see Toldforordn. 1768, Cap. 2, 5. 4. (u) See Reser. 24 Maii 1743 09 11 Decbr. 1776.