1743. 466
Kongelige Rescripter,
3 Maii. ringer har viist, og ladet see; og bør enhvers Dimise Testimonium skrives efter enhvers Fortjeneste, saa at Saa ei alle gives den samme Berømmelse i lige Grad. stal og derudi anføres, hvorlænge han har været i Skolen, hvor gammel han er, da han dimitteres, og til hvilke Slags Studia han, efter de ham meddeelte Naturens Gaver, synes bedst at kunne tjene, om han ellers funde nyde og naae de, til samme at fortsætte, behørige Sub fidia. For hvilke saaledes meddeelte Testimonia ei skal tages noget, men gives gratis, allerhelst til de Fattige, og det paa Latin, med mindre Forældre, som ei forstaae det Sprog, ville have det i Mopers Maal. Men Rector skal ikke være forbunden at give samme Person andet latinse Testimonium eller Dimis til Universitetet, uden han ders udi især vil føie Disciplen, hvorfor ham bør gives en Kjendelse. Saadant Testimonium udstedes af Rector eller den, som i hans Forfald Rectors Embede forretter. Er ingen Rector, da gives det af Conrector eller Dom Kirkens Præst. Og, som Rectors Testimonium bør være det eneste tilstrækkelige Beviis, som en Dimissus om sin ganske Opførsel, fra den Tid, han i Skolen blev inds lemmet, og til den Tid, han derfra er dimitteret, fan have: saa sorbydes herved Disciplene, at give hinanden Testimonia, da de skal agtes uefterrettelige, unyttige, og §. 63. af ganske ingen Kraft. Paa det Rector ikke ved Dimis- Testimonia m. v. ofte skal hindres fra hans andre For retninger; saa skal Disciples Dimission fra Stos lerne ci free uden een gang om Naret, nemlig imod den §. 64. Tid, naar Skolens Sommerferier nærme sig. Rector stal formane dem, som fra Skolen dimitteres, til alt det, som for dem godt og gavnligt være kan; give dem de bedste Raad, hvorledes de kunne forfremme deres Studes ringer, og til den Ende sige dem, hvad Boger de sig bør anskaffe, og hvorledes de kunde føre sig samme til Nytte. Ders
