1743. 468
Kongelige Rescripter,
2 3. Maii. og Signet er foreviist. Den, som har faaet Dimis Tes §. 67. §. 68. ftimonium, skal strax forevise det hane Biskop, med Begjering, at man under nogen retsindig, erfaren og fiffelig Præstemands Opsyn og Anførsel begynde, at ove sig med Prædiken, Catechisering og andre Embedss Forretninger, og strax, som en Studiofus Theologiæ et Bonarum Artium, præpare sig der til det Embede, hvortil han ved sin Skolegang er gjort beqvem; men, saalænge en Dimiffus ikke foreviser en Præst skrivtlig veniam concionandi fra Biskopen, skal ham ikke tillades at prædike for en offentlig Forsamling. Ei heller skal nogen, endskjønt han fra eet Stifts latinske Skole har faaet Dimis Testimonium og Tilladelse at prædike i sam me Stift, have Frihed offentlig at prædike nogensteds & det andet Stift, medmindre han først og forud for Provst og Præst i det andet Stift, under hvis Inspection han sig i Prædiken vil øve, har foreviist sic Dimis-Testis monium, og af det ander Stifts Biskop, efterat han af ham paa ny er overhørt og eramineret, har faaet Tile labelfe der at prædike. Vil den Dimitterede ei underkaste sig saadan Examen, da skal saadan hans Forhold ansees som Trodfighed og Tegn til Uduelighed i hans Studering, og siden indberettes til Stiftbefalingsmanden, at han ei skal forhjelpe saadan En til noget Embede, førend han har vist sig villig til, naar det ham bliver forelagt, at overhøres af Biskopen, eller hvem denne dertil paa fine Begne beskikker; og derhos beviser, at han ved slig Eras men har aflagt tilstrækkelige Prøver om sin Duelighed (r). Biskoperne skal hver for sit Stift, efter Rescr. af 10de Maii 1737, aarlig til Amtmanden paa Island indsende sin Underretning om hver Discipels, som i der Alar fra Skolen bliver dimitteret, hans Sinds Tilbøieligs hed, saavidt merkes fan, bans Opførsel, og hvad Maal (r) Gee næstfølgende Anordning.
