Spring til indhold

Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf/487

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1743.

481

Resolutioner og Collegialbreve.

at fee, at alt hvad udinden dette Refcript er bleven resol L Mati, veret og befalet, med Horsommelighed vorder efterlever. Resol. ang. Indqvarteringen i Christiania (n). Rentek Skriv. ang. at Huder til Altona pasfere zoldfri (o). 13 Maii. 18 Maii. Reser. (til Professor Astronomie P. Horre: 24 Maii. Bov), ang. þvad Tio Paaskefesten skal holdes. Gr. Under 18de Jan. næstafvigt er ham derom referiberet. Men nu er Kongen bleven foredraget, 1) at, efterat i Aaret 1699 of famtlige Corpore Evangelico til Regensborg var taget den Beslutning, at Vaaffefeftens udregning iblandt dem ikke fulde fee efter de faa kaldede Julianke, eller Gregorianfe Enclis, men efter den accurate aftronomiffe Calcul, saa bar Konge Friderich den 4de i saadan Anledning, da det befand tes, at Aaret 1724 bemeldte geftes udregnine imellem Proteftantes Germanie og Romano Catholicos atter difereperede, ved sin til bemeldte Regensborg do havende Envoye von Solze,. ladet Corpori Evangelico (paa deres gjorte Forestillinger, om ameerbemeldte Geftes Helligholdelse paa een Tid i fine Riger og Lande med samtlige Proteftanter i Sydskland) give den Forsikring, at, endfkiont det, for de da angivne Aarsagers Skold, ikke kunde lade sig gjøre den gang, at conformere fig deres Begiering, saa dog var det ikke hans Intention og Tanke i nogen Maade, at separere sig fra Evangelicis, men vilde tillade, naar, og saa tidt, som lig Discrepance, angaaens de Waaskefestens Udregning og Holdelse, beretter igjen maatte indfalde, ommeldee Regensborgße Conclufum af 1699 fulde da i de Kongelige Riger og Lande folges: og 2) at saadan Ulighed med Vaaskens Helligholdelse (efter hvilken Hoitid endog de andre bevægelige aarlige Feste maatte fastsættes) i Henseende til Situationen af Hertugdommet Holfteen, fame Grenskaberne (hvor undertiden fremmede Inderdanere sege, og henbere til vore Kirker, og atter de Kongelige undersaatter ere indlemmede under fremmede Kirker) lettelig kunde fors aarfage nogen Slags lorden og Forvirring. Efter flig Be faffenhed, og paa det der altid med Paakens Holdelse kan være en Uniformitet imellem vores Kirke og Proteßanterne i Eyokland, er funden for godt, Aft (n) I Refer. 22 Octobr. 1743; formodentlig bortfaldet fee Refer. 11 Septbr. 1776. (c) Af Rothes Rescripter I. 567, men ugjeldende; see Forordu. Juli 1746, S. 5 og senere Toldtarifer, samt Coldforordn. 1768, Cap. 7, S. 5. IV. Deel. 2 Bind. 5.4