Spring til indhold

Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf/51

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

45

Resolutioner og Collegialbreve. 45 1740. Beder, men, er nogen af Rettensbetjente paa det 22 Martii, Sted ved Haanden, hvor Assistencen forlanges, og han vegrer sig ved, at give den behøvende promte Hjelp, straffes han 1ste Gang med 50 Rd., 2den Gang med et Aars Suspension af sin Tjeneste, og saa fremdeles efter Sagens Omstændighed. Og paa det at det imidlertid kunde ordentlig og uden Ophold tilgaae med Confiscation nen, saa skal vedkommende Rettensbetjente være pligs tige, desligé Sager strap at foretage, og derover, inden 3 Gange 34 Timer i det længste, domme, og derefter uden Forhaling med Auctionen fortfare, og de derpaa følgende Confiscationspenge, naar Tolden, Rettensbetjentenes. Salarium og andet deslige ere fradragne, Angiveren at lade hjemfalde. Reser. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 1 April, ang. at Capellanier, hvormed langt fra boende Geistlige ere beneficerede, skal være egne Pastor rater. (n) Gr. Kongen er kommen i Erfaring, at En og Anden af Geistligheden i begge Riger ere beneficerede med Præftekalb paa Landet, til hvilke de, formedelst Veiens Længde, aldrig tan see eller komme til, men tage Indkomsterne, uden at have det ringefte med Embedet at gjøre, som maa forrettes af hvert Steds Bicepaftor eller refiderende Capellan; hvilket, som fynes at være en Levning af Pavedommet og dets Præs laturer og Canonicater, cragtes at være ubilligt, i det, at En al tage Indkomsterne, og en Anden gjøre alt Arbeide, at En skal gjøre alt hvad Paftor tilkommer, og maa dog ikke hede Pastor, der foraarsager stedse Strid og Jalousie, fors uden at Embedet mane gjøres med Suk, Menigheden for tryde paa, at give deres Rettighed til den, som de aldrig see, og see den Præft, der arbeider paa deres Sjæle, at Tide Mangel. Disse forberørte residerende Capellanier, hvormed andre ere beneficerede, skal ved forefaldende Vacance fraskilles, og have deres egen Pastor eller Sognepræst. Og befales hermed, at, naar et Rald bliver vacant, hvors (n) Cfr. Reser. 2 Martii 1742.