1740. 62
Kongelige Rescripter,
6 Maii. Proprietairer eller Selveiere i landet, som til diffe Stickers Wedligeholdelse og Præsternes Underholdning have henlagt een eller flere Jorder og Jordeparter tilligemed Lewqvilderne efter Fundatsernes Indhold; og, da der om disse kirker og Ind komster siden rette fig Dispute ved det at Biskoperne i de papiftiffe Tider tilegnede sig Difpofitionen derover, saavelsom andre Landets Kirker, hvoriblandt nu fornemmeligen gegnes de faa kaldede Beneficia, med hvis overskydende Indkomster Præsterne ere beneficerede; saa er denne Dispute | Aaret 3296 ved en Song Erich af Norge hans Anordning bleven afhandlet paa saadan Maade, at de Steder eller Gaarde, fom Birkerne alene tilhøre, fulle være under Biskopens Forsen, men de, som Leiamænd, Berdslige eller Seculare eie halv eller derover, fulle Leigmænd beholde, med saas danne udgivter til Vraßterne, soin den har anordnet, der gav den dertil; imod hvilket benævnte Bißop fal indvende, at der foruden Jorderne og Leicqvilderne, som Fundatores til ovenmeldte Kirker bade hentaat, og som na ikke cre in qvæftione, endogfaa ere andre Indkomiler, nemlig Tienden, fom Sognefolkene af deres faite og lose Gods yde, med videre, som Fundatores eller deres Eftermænd ikke have givet dertil, eller kunne raade over som deres Eiendom, og ei heller i berorte Kongelige Anordning ere ommeldte, hvilket fidile bemeldte Inbkomiter, som paa Island og i Regnskaberne kaldes Rivkeportioner, vedkommende faa faldede kirkepro prietarier, efter at Stiftbefal. havde givet dem Sligt tilkjen de, ei heller har fundet fragaae, at de jo ere Kirkerne til herende, alene de fermene, at Biskopen ifte fulde befatte fis dermed; ligesom de ogsaa holde for, at Reser. af 6te Mo 1684, ang. Kirke Regnskabernes Forfatning, ei skulde veds kommne dem eller deres Kirke, da dog samme Befaling ingen Forstiel gior imellem enten det ene eller andet Slags Kirker.) 7 Maii, 19 Maii, Rescript, ang. at Lægdsmændene i Norge skulle, naar Soldaternes Mundering paa Qvarteret bliver bedervet og mølædet, erstatte famo me, eller i vidrig Fald vedbørlig afstraffes. (c) Refer. (til Regimenternes Chefer), ang. hvor gevorbne Frimænds Leiermaale af Præsterne skal anmeldes, samt om deres Afstraffelse. (d) Gr. Da Kongen har med Mishag maattet fornemme, at de af de gevorbne Regimenter, og især Frimændene paa Lans det, hvilke begaae feiermaal, ikke, som see bor, efter 20v (c) Af Lybeckers Udtog II. 281. (d) Af Rothes Rescripter I. 679. vg
