1748.
153
Resolutioner og Collegialbreve.
lers havde, og at han i ingen Tilfælde maatte forskaanes 27 Dec. for Stadens borgerlige Bestillinger, saasom Overformyn derskab, Kemnerie, Kirkeværgerskab &c., hvortil saadans ne Mænd funde eragtes beqvemme: udi hvilken Anled ning Magistraten har erklæret sig derhen, 1) at den paas ben, 1) at klagede Forandring, som er skeet i Bryggerlaugs - Artikle ne derved, nemlig, at Endeel, enten caracteriserede Perfoner eller Kongel. Betjente, ere blevne Bryggere i Lau ger, uden at have aflagt borgerlig Eed, har reist sig ders af, at saadanne Personer enten have arvet en Bryggers gaard, faact en Bryggers Enke eller Dotter til ægte, som, i Henseende til, de til Kongen havde aflagt Troes skabs Eed for deres Caracteer og Betjening, saa ere de blevne i Lauget antagne uden Borger. Eeds Aflæggelse, men dog svaret til Lauget, saavelsom af deres Næring; 2) at ellers saadanne Personer, som cie Bryggergaarde, og ikke ere Borgere, ligesaa libet som de civile og milia taire Betjente, der lade sig indskrive som Groshandlere, og bruge al borgerlig Næring, hver i sit, ligesaafuldt som en Borger, for saadan deres Brug og Verk dog ik fe pleie anden borgerlig Rettighed, uden alene at betale, 4,6 a 10 Rdlr. i Næringsskat, men forrette aldeles ins gen af Stadens vigtige Betjeninger, som paaligger Bor gerskabet at maae forrette, endog med Skaar og Hazard i deres egen Næring og Velfærd; hvorfore, til saadan Uleilighed at forekomme, og at de, der tage lige Fordes le, kunde og drage lige Onera, Magistraten 3) holder for, at alle caracteriserede Personer og Kongelige Betjen te, som herefter enten ville handle en Gros, eller eie nos gen Bryggergaard, og derudi bruge Brygger Næring (de, som allerede ere indskrevne, undtagen, med hvilke det vilde forholdes, som det nu er) fulde, i Steden for, at forrette de borgerlige Bestillinger, som Borgere mane betjene, og de, formedelst deres havende Kongelige Bes K 5 tjenins
