1749 172
IO Febr. Kongelige Rescripter, Reser. (1) (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), hvorved Behøvling for Snedkerlaugene bevilges. Gr. Som adskillige Snedkerlauge have andraget, hvorledes de mangle den Frihed at gjere en Dreng til Svend, og Svenden at behovle; med det som mere er, at det skal være en Sædvane og Vedtægt i det Tydske Rige, at Snedkerne sam mesteds i ingen Maade vil antage nogen Svend til Arbeide eller Undervisning, som efter faa kaldet Behovlings: Net ikke beviser at være behovlet, og altsaa de her i Riget værende Snedkersvende ingensteds i Tydland kan reise, for at lære no get, eller giore sig habil og dygtige i Professionen; ikke heller kal de fremmede Snedkersvende letteligen beqvemme sig til at antage Tjeneste hos nogen Mester her, hvor ingen Behovling findes vedtaget. Omendkjent Kongen nu kunde eragte, at denne Ceremonie i sig selv er faa unyttig som gammel, saa dog, siden den efter forestaaende Omstændigheder synes fornø den, vil Kongen for det første, og indtil anderledes tilsiges, Ligesaadan Behøvling for Snedkerlaugene i Almine delighed bevilge, som Snedkerne i Kjobenhavn ved Res script af 4 Julii 1738 bevilget og tilstaaet er, og følge ligen de i det Stiftamtmanden anfortroede Stifts Kjobs stæder sig befindende Snedkerlauge ligeledes denne Bes Høvling at tilstaaes, dog, ligesom de sig derom hos Stift: amtmanden Tid efter anden anmelde. Thi befales, at Stiftamtmanden indretter alt ved Snedkerlaugenes Be høvling saaledes, som han formener det bedst at være; og at han fornemmelig derhen seer, at al orden og an den anstødelig Ceremonie vorder forekommet, saa og at intet Forargeligt i den derved holdende Tale tilstædes: til hvilken Ende der altid skal være en Magistratspers son overværende, hvor Magistrat er, og, hvor ingen er, da Byefogden, for at tilsee, at intet Usømme ligt ved deres Laugssamling i dette Tilfælde vorder for retaget. Reser. (Dette er igjennem Gen. Ld. Deconomie- og C. Collegio; men Refer. af 3 Octobr. 1749 09 3 Novbr. 1752 igiennem Cancelliet.
