Spring til indhold

Side:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf/229

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1749.

225

Resolutioner og Collegialbreve.

Betjente saaledes som ved den ste Art. i Christiania, 26 Sept. Byes Politie, Anordning i det Capitel om Politiens Ad ministration i Almindelighed er anordnet og foreskreven, efterat de confisqverede Vare ved offentlig Auction ere gjorte i Penge, og alle aarsagede Omkostninger (for saas vidt de Paagjeldende ei blive tilfunden, som dog bør see, at restituere, eller formaae at betale) ere fradragne; hvorimob Politiemesteren Sagen for Politie Rettent og vedkommende Overretter lader udføre og tilendebringe. Cad Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus: 3 Oat. Stift), ang. Bragernæs Byes Snedkerdren ges Behovling i Christiania, og Lauget at assie steres mod Indpas af Bonhafere. Gr. Snedkerlangets Mestere i Bragernæs have besværet sig over, a) at, endFont i Bragernæs længe har været Lang ops rettet paa Fundamente af Forordn. af 23 Decbr. 1681 vg 6 Maii 1682, samt Laugs. Art. af 4 Novbr. 1682; saa skal det dog have været Brug, at deres Drenge, som have udlært, og efter Artiklenes 11te Post for Svend indskrives, ere blevne. indskrevne ei alene hos Oldermanden der paa Stedet, ment endog hos Oldermanden for Langet i Christiania, til dobbelt Omkostninger baade for den, som indskrives, som og for Me steren, der made følge med ham, hvilken Sfik de formene, at have havt sin Oprindelse deraf, at Vedkommende have været indbildte, at Svendene ei kunde antages for fulde, uden ved nye Indkrivelse, og saa kaldet Behovling hos en anden Ol dermand i Christiania, men holde for, at være stridende imod Forordn. af 28 Octobr. 1684: b) at, endejont de ere nok i Tallet, og mere end til noie kunde forsyne St.dets Indvaas nere med fornøden og forsvarlig Arbeide, betages dem, baade inden og uden Byen, dog meget i deres Næring af Bonhaier og Fuskere, der hverken ere indskrevne i Lauget, eller contris buere noget til Byens Udgivter: derfore de have anholdet, 1) at de og deres Svende maatte vorde befriede for at indreise til Oldermanden for Lauget i Christiania, og at det maatte fors blive alene ved den Indskrivelse, som skeer hos Oldermanden for Lauget i Bragernæs, og ham være tilladt at forrette Bes hovlingen, som maatte være ligesaa gyldig som fra andre Laugss stæder; og 2), at Stedets Pvrighed maatte vorde anbefalet, at see dem haandhævede ved de gjorte Anordninger og Politiens ftricte Overholdelse. Som Stiftbefal. i Erklæring melder, at det ikke nogensinde skal være bleven fræver eller paastaaet df Mesterne i Bragernæs, at de selv skulle indreise til Chriffias nia, for at følge deres Drenge, naar de bos dem have ud flages V. Deel. 1 Bind. P