1749. 246
Kongelige Rescripter,
19 Dec. at dertil nogen Opreisning fulde behøves. Paa det at Laugmanden baade selv herom tydelig kan være underrettet, saa og igjen kan herudinden meddele andre Vedkommende behorig Oplysning, gives nu herpaa tilkjende, §. 1. 4. 2, At de i Norske Lov foreskrevne 6 Maaneder eller 6 Uger, inden hvilke en Underdommers Dom for Overs retten skal indstævnes, bør saaledes forstaaes og berege nes, at, naar Stævning paa sandan en Underrettes Dom lovligen i Laugtinget er begjert, inden 6 Calenders Maaneder eller Uger fra Demmens Assigt ere forløbne, den Dag imedbereanet, da Dommen faldt, saa bør saa dan Dom ansees for lovligen at være paaftævnet og paa anfet for Laugtinget; hvorefter det siden med Laugtings: Stævningens Sorkyndelse bør forholdes efter den Nors ste Lov, saafremt Sagen skal holdes for, lovligen at væ re forfulgt. Og, naar en Sag bliver fra Overretten formedelst forseelse i Sagens første Indstævning, eller forfølgelse, eller i Dommerens Behandling, til Underretten hjemvist, og saadan Overrettens Hjems viisningsdom ikke for boiere Ret paaankes, da bør den første i Sagen gangne Underrets Dom nefterrettelig, og som udømt at være, saa at den ingensteds enten til Stadfæstelse eller Svækkeise oftere skal indstævnes; men, naar nogen af de Paagjeldende det forlanger, skal Un derdommeren pligtig være, Sagen paa nye efter love lig Omgang og paa lovlig Maade at paakjende; heils fen Underdommerens senere Dom paa den Maade, som forhen om Indstævning er meldet, for Overretten bor paaanfes: men, naar nogen Sag formedelst angel paa Indstævningens Lovlighed til Overretten, eller paa Sagens forfølgning, bliver fra Overretten afviist, da maae den ergangne Underrets Dom, uden foregaas ende Opreisning, paa npe for Overretten indstævnes; dog at saadan Indstævning steer inden 3 Calenders Maaneder efter Overrettens Afviisningsdoms Affigt, den
