1750. 278
Kongelige Rescripter,
25 April. ikke paa egen Haand hensidder, og lader sig leie af Bone den for Dagløn, da de Fattiges forstandere i flige Tilfælde, for at forekomme Ørkesløshed, har at søge Øvrighedens Assistence, for at faae dem i Tjeneste ud. satte. Og maae ingen Tjeneste Dreng eller Pige paa kortere Tid antages i Tjeneste, end paa et Aar, og, om de forinden opsagde Tjenesten, og Bonden var med dem fornsiet, skal de dog forblive i Tjenesten Aaret ud; men, om de gik af Tjenesten forinden, skal de have forbrudt Aars Løn til Husbonden, og desuden komme tilbage, og tjene deres Tid ud, om Husbonden det forlanger. Skulde det befindes, at nogen Bonde, under Skin af Nars. Tjeneste, antager noget Tyende paa Dag Arbeide, skal det, naar saadan for Publico høist. Skadelig Misbrug opdages, for vedkommende Øvrighed angives, og vedbørlig afstraffes; dog skal ikke herunder være begreben de paa Gaardene indtagne Huusmænd og deres Qvinder og Børn, som bruge Huusmandspladser af Gaardens Jord, og for Dagløn arbeide for Bonden. Ellers vil Kongen ogsaa, at, paa det Landmanden med fornødne Tjenestefolk for en taalelig Løn kan blive fors synede, efter deres Duelighed, skal Vedkommende med al Alvorlighed paasee, at de ugifte Tationale Solda ter og Dragoner, tilligemed det unge Mandskab, blia ve tilholdt, at tjene i deres Lægder, og at Ingen tillades, udaf Lægdet at tjene, saalænge Lægderne have Tjenestefolk fornøden; saa skal og derforuden alle Huuss mænds Boru af begge Kjøn tage Tjeneste paa den Gaard, hvis Jord de bruge, og ei hos andre, saafremt samme Gaards Opsidder har deres Tjeneste fornøden. Og, som det formærkes, at Tjeneste. Tyende paa et eller andet Sted skal foretage sig, at foreskrive Bonden, hvad de aarlig ville have i Løn, saa kunde Kongen vel falde paa de Tanker, at fastsætte en vis aarlig Tart for Tjenes
