1750
307
Resolutioner og Collegialbreve. Reser. (til Vice. Statholderen i Norge), ang. at 9 Oct. Feldtmarschal Arnoldt igjennem Krigscancelliet er befalet, uden Forhaling at igjenkalde hans til Regimenters nes Chefs i Aggersvuus Stift givne Ordres, at Ins gen af deres Underhavende maatte, efter civile Øvrigs heds Domme, afgives til Christiania Tugthuus. (Hvilken Ordre han gav i Anledning af at en landværnmand, som for Kaartspil var demt til Arbeide i bemeldte Tugthuus, derover klagede, da, naar han fulde straffes med Lugthuset, vilde hans Kammerater bebreide ham det, og han da ei langer kunde som Soldat tiene Kongen med re; men Feldtmar schallen burde have derom indhentet Kongens Billie) (h). Reser. (til Universitetet og Magistraten i Kjøe 9 Oct benhavn), ang. Borgervagt af Universitetets Betjente, som bruge borgerlig Næring. Gr. Professorerne anholde om, at de Personer, som efter Refer. af 2 Sept. 1740 skulle fortere under Confiftorio, mate te være befriet for at gjøre Boraervagt. Magistraten derimod har forestillet, om det ikke maatte have fit Forblivende ved Refer. af 31 Octobr. 1749, nemlig, at de, som bruge borgerlig Næring, Fulle svare Borgervagt, siden det ellers vilde opvække Fortrydelse iblandt Borgerskabet, om den Ene frem for den Anden blev befriet, fordi han tilligemed borgerlig Brug havde Universitetets Arbeide, allerhelt andre Universitetets Betjente, som ingen borgelig Næring bruge, blive for slig Byrde befriede. Khi befales, At det i Henseende til dem, som bruge borgerlig Læring, i ovenmeldte Tilfælde, med Borgervagt at gjøre, ved Rescr. af 31 Octobr. 1749 vil have fit Fors blivende; men angaaende Universitetets andre Betjene te, som ingen borgerlig æring bruge, da skulle de for slig Byrde være befriede. Reser. (til Etatsraad og Amtmand Verner 16 0. Rosencrants), ang. at Jomfruerne i Estvad gaards Kloster skulle rangere imellem sig selv, ligesom de i Klosteret ere indkomne. 11 2 (h) Se Reser. 11 Decbr. 1750. Reser.
