1751. 330
Kongelige Rescripter,
.I §. 5. §. 6. 23 April. tales. Saasnart han enten i slige Tilfælde haver erhel 9. 4. det Kongelig Resolution, eller og i andre Sager vorder af Kongen befalet, Zogen at tiltale, skal han med Ges neralprocureuren (z) conferere, hvorledes bemeldte Sa ger paa bedste og lovligste Maade bør og kan udføres; til hvilken Ende han skal forsyne sig med ærlige, fornuftige og vederheftige Mænd til Fuldmægtige i begge Niger, som Sagerne lovligen og forsvarligen, uden Nogens For urettelse, paa behørige Steder kan udføre, hvor han ei selv kan have Leilighed det at forrette. Maar bemeldte Fuldmægtige have for Unders og Over Retterne faales des udført Sagerne, skal han dem selv for Soieste: Ret videre, naar de enten af ham eller de Skyldige vorde ind stævnede, udføre, og efter Lands Lov og Net, samt an dre Kongelige Ordres og Resolutioner; hvorfore Kongen og vil haandhæve ham, om Nogen ham ubilligen i deres Proces og Rettergang fulde angribe og fornærme. Ret tens Betjente i Almindelighed skulle, efter Ansøgning, gaae ham tilhænde, med at forskaffe ham fuldkommen Underretning og udskrivter af hvis forefalde kunde, til Sagernes Oplysning, saavelsom Øvrigheden overalt gjøre ham al muelig Assistence, til Rettens Befordring, særdeles, naar han af Kongen vorder anbefalet, nogen Inquisition i en eller anden Tilfælde at anstille. Naar nogen Forhindring indfalder i Processernes Drivt af de Formaliteter, som Loven medfører, skal han det strar for Kongen andrage, for at erholde Dispensation derudi, saavelsom og, naar han nogle Originaler eller vidime rede Copier af Cancelliet og Rentékammeret, til Sas gernes Oplysning funde behave. Ingen Ersecution paa Nogens Person, Gods og Midler mane af bam, efter de til Unders og Over Retterne ergangne Doms me, gjøres, ferend han sig derom hos Kongen har fore spurgt; §. 7. § 8. (2) See Jufr. 16 gebr. 1753, S. 2.
